Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
163
det andet, dalen, hvori nordre Stølsvatn (Vetlevatn) ligger, det
tredje, og skaret mellem Frudalen og Bjaastaddalen det fjerde.
Gaar man op til samme bræ netop fra den modsatte kant,
fra Sogndalsfjæren, saa har man som første dalniveau Sogndalen til
Haug, som andet samme dal fra Hundæri til øverste ende af
Sogndalsvatn, som tredje Frudalen, og som fjerde skaret mellem
Frudalen og Bjaastaddalen.
Gaar man op fra Huke eller Grinde ved Sognefjorden, saa har man
som første daltrin Nedre Huksdal, som andet Grinde sæterdal, som tredje
Bommedals Storbotns nedre del, og som fjerde samme botns øvre del.
Gaar man op fra Bommøren, saa er første daltrin det
ubetydelige flodleie nærmest fjorden og husene, andet Bommedal, tredje
og fjerde Storbotns nedre og øvre del.
Gaar man fra Høiangsfjord og Langedalen til Langedalsbræen,
der omtrent ligger under samme høide over havet som
Bjaastad-bræen, træffer man atter de fire daltrin.
Vi føres fra betragtningen af botnerne til dannelsen af dalene
og indsjøerne, og fra dalene igjen til dannelsen af fjordene, som
er dalenes fortsættelse, om de end adskiller sig fra dalene derved,
at de er bækkenformede eller trugformede. Det er nemlig
tilfældet med fjordene, at de er ei alene af havet fyldte dale, men
ogsaa af havet fyldte sjøer.
Tænker man sig nemlig Norge hævet til en hvilkensomhelst
høide over havet, saa vilde fjorde som Sognefjorden og Nordfjord
ikke tømmes og blive lange dale, men da der er grundt ude i
havet og ved mundingen, saa vilde fjorden blive lange sjøer som
Mjøsen og Randsfjord. Her skal da omtales en del af fjordenes
egenskaber.
Benævnelsen fjord bruges i vort sprog baade om havfjorde
og om de indsjøer, som har fjordenes sædvanlige form, saaledes
Randsfjord, Tyrifjord.
Der er den mærkelighed ved fjordenes forekomst, at de
optræder paa større nordlige eller sydlige bredder, og altid optræder
der flere fjorde sammen paa den samme kyst.
De typiske fjorde har, som nævnt, den eiendommelighed, at
de har et større dyb i sin indre og midtre del end ved
mundingen.
Fjordene er uafhængige af bergarternes beskaffenhed; de
kan forekomme i de forskjelligste formationer og i de forskjelligste
bergarter, ligesom samme fjord kan gjennemsætte de mest
forskjellige bergarter, som Sognefjorden og dens sidefjorde, der inde
i Lyster gaar gjennem kvartsskifer og glimmerskifer, længere ud
gjennem gabbro, graniter, labradorstene, længere ude er den
omgivet af de forskjellige bergarter, som tilhører grundfjeldet,
medens dens mundinger for en del staar i konglomerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
