- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
165

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

165

43de breddegrad lige til Grønland er fjordene talrige, dybe og
vidtløftige i sine forgreninger, saaledes som hvilketsomhelst godt
kart viser. I Sydamerika bliver de nedenfor den 42de
breddegrad karakteristiske for kysten, især for den vestlige, og lange,
smale, vandfyldte kanaler bliver overordentlig talrige. Terra del
Fuego er gjennem skaaret af dem og adskilt i flere dele. Videre
ligger Chiloe og mange øer udenfor kysten ligesom Vancouvers ø
og andre øer i Nordamerika. Nordenfor 42 grader har kysten
faa bugter og følgelig jevne konturer.

I Europa er fjordene i Norge og de dybe bugter i Skotland
vel kjendte; kysten staar i en skjærende modsætning til de jevne
linjer ved kysterne af Frankrige, Spanien og Afrika. Det afrikanske
kontinent naar ikke længere syd end til 36 grader, og her er
overalt jevne og simple omrids af landet.

Der er følgelig visse fjordbredder —• eller en fjordzone paa
jordlegemet baade i nord og i syd for ækvator.

New-Zealand og Auckland og de andre øer har for største
delen samme karakter og er med sydenden af Amerika de
eneste lande paa den sydlige halvkugle, der rækker ned i den
sydlige fjordzone.

De høie breddegrader, hvor fjorde optræder, er de samme
som de, hvor man finder mærker efter en istid.

Hvad der ovenfor er sagt om fjordenes geografiske
udbredelse, gjælder ogsaa indsjøernes.

I Europa og Nordamerika bliver sjøer overordentlig talrige,
efterhaanden som man kommer nordover, saa at man føres til at
formode eksistensen af en eller anden intim forbindelse mellem
deres antal og de nordlige bredder, hvorpaa de forekommer.
Undersøger man kartet over Nordamerika, saa vil man finde, at
fra den atlantiske kyst gjennem New-Hampshire, Vermont, den
nordlige del af staten New-York, Maine, Nova Scotia, New
Brunswick, Gaspé og Newfoundland er hele kontinentet bestrøet
med sjøer. Nordenfor St. Laurence og de store sjøer, saa langt
som til det arktiske hav, er den samme hyppige optræden af
utallige sjøer over det hele land endnu mere paafaldende. Paa
den østlige side af Atlanterhavet er Wales, Cumberland, mange
dele af Irland, de nordlige Høilande og nogle af de vestlige øer
ogsaa bedækket med utallige sjøer og tjern. Alt dette er egne,
der bærer mærker efter gamle bræer, høit og lavt, og den største
del af dem ligger i klippebassiner af ægte glacial oprindelse.

Norge er et land, der paa den mest underfulde maade bærer
mærker efter isbræer. Paa vestkysten styrter skurede, af bræerne
tildannede fjeldsider ret ned i de dybe fjorde.

I Sverige, helt mellem fjeldene og Østersjøen rundt den
botniske bugt og Finland og op til Ishavet, er hele landet be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free