- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
164

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

NORDRE BERGENHUS AMT.

Fjordene og deres sidefjorde og sidedale er et saa storartet
fænomen, at mange maaske har vanskeligt ved at forsone sig
med den tanke, at disse dannelser er noget, der er yngre end
opbygningen af selve landet.

Dannelsen af fjorde og fjorddale blev tidligere mest knn
lejlighedsvis og tilfældig gjort til gjenstand for en eller anden
bemærkning i geologiske afhandlinger; først i de sidste 40 aar
er spørgsmaalet reist af forskjellige forskere med haab om at komme
til en forstaaelse. Det er særlig skotske og amerikanske geologer,
der har fortjenesten af at have gjort fjordenes og indsjøernes
dannelse til gjenstand for videregaaende undersøgelser, og det er
ikke særlig Norges fjorde og dale, som alene omhandles; men
ligesaa meget fjorddannelserne paa Amerikas vestkyst, paa
New-Zealand og indsjøerne i dele af England og Nordamerika; men
især var det sjøerne og dalene i Schweiz, der blev diskuteret.
Fjordene med de fjordlignende indsjøer bærer nemlig overalt
samme karakter.

De kræfter, der har dannet fjordene paa vestkysten af
Nordamerika, maa være af samme art som de, der har dannet dem
langs Norges kyster, og hvis en mening om dannelsen af fjorde
viser sig at være rigtig for eksempel paa Nordamerikas vestkyst,
da maa den ogsaa være rigtig i Norge.

Der er paa nordlige og sydlige bredder en fjordzone, idet
de rette kystlinjer i landene omkring ækvator, naar man kommer
langt syd eller langt nord, afløses af kystlinjer, der bliver ujevne,
fryndsede og gjennemskaarne med fjorde med foranliggende
skjærgaarde.

Søndenfor den 48de breddegrad findes paa Amerikas vestkyst
svagt bølgende kystlinjer, medens kystlinjen nordenfor denne
breddegrad er gjennemskaaret af et stort antal smale kanaler,
der gaar langt ind i landet ligesom fjordene i Norge og er saa
dybe og bratte, at store skibe kan seile med sine ræer mellem
løvet paa træerne ved kysten og skrubbe sine sider mod fjeldsiden,
uden at kjølen naar bund.

Disse fjorde er tilstede i mængde langs kysten; øer er ogsaa
talrige langs den hele strækning, og de varierer i størrelse fra
smaa klippestykker til dimensionerne af Vancouvers ø, der maaler
næsten 300 engelske mil i længden og er i gjennemsnit 49 mile
bred. Disse øer har ogsaa fjorde, især paa den side, der vender
imod havet.

Lignende fjorde forekommer paa næsten alle kyster i
tilsvarende høie bredder, medens de paa samme tid hele verden over
er næsten ganske borte i den lavere tempererede og hede zone.
Paa østkysten af Amerika er kysten paafaldende jevn i sine
konturer, indtil man nærmer sig Maine. Men i nord for den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free