Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1 175
ildover fjeldvæggene. Hyppigere er det, at skredet fører
sammenballet sne (kramskred), og dette indtræffer kun under særegne
veirforhold. Skred, bestaaende af almindelig løs sne, som under
farten bliver som støv, er de almindeligste, og de er de farligste,
fordi de rækker længst.
Saadan løs og tør sne kaldes mjellsnjo af mjell, som betyder
tør — tør modsat kram —, og deslige sneskred kaldes mjellfonn
(ikke melfonn). Skredene eller lavinerne kan efter dette være
mjellfonner eller kramfonner, hvilket ikke forhindrer, at
mjell-fonnerne eller den løse sne efter faldet bliver haard og fast.
Mjellfonnernes løb er undertiden uberegneligt: de tager
stundom, som man siger, vind under sig, eller de springer ud
fra fjeldvæggen, selv hvor denne ikke er ganske lodret, bæres i
skraa retning af det underliggende luftlag og falder ned med
knusende vægt, undertiden temmelig langt fra fjeldets fod.
Saaledes sprang i 1868 et mjellskred eller mjellfonn paa
fjeldet Skriken i Sogndal, ud fra fjeldsiden, som det havde fulgt
et stykke, gik i skraa retning gjennem luften tversover den
trange dal, Fardal, uden at der faldt synderlig sne paa dalens
bund.
Skredet styrtede ned over gaarden Mandsverk, som ligger
ikke ganske lavt paa den anden dalside; husene her knustes, og
alt levende begroves under sneen.
Mjellskred optræder undertiden med forbausende størrelse,
og i et øieblik kan hele fjeldsider i en længde af flere hundrede,
ja undertiden tusen meter blive som en eneste sammenhængende
rygende snefos, som i udseende ikke skiller sig fra en faldende,
skummende fos, men dens brag og drøn ligner tordenens.
Efter ethvert større snefald, især naar dette var ledsaget af
lindt veir, gik der i 1868, som var et skrækkeligt skredaar,
mange saadanne større og mindre mjellskred i de trange
fjordegne og dalstrøg paa Vestlandet. Paa enkelte udsatte steder som
i Uttladalen nær Skagastølstinderne, ved Aard aisfjord en og flere
steder gik der et halvt snes skred i mindre end 1 time.
Sneskredene er impossante naturbegivenheder, men i en
bælmørk vinternat er det uhyggeligt at lytte til disse forfærdelige
drøn, der time efter time kan følge næsten uafbrudt paa hverandre,
og som i en trang fjelddal mellem 1000 meter høie fjeldvægge
giver gjenlyd, der ikke synes at ville ophøre. Det hændte flere
steder i skredløbstiden i 1868, at gaarde, der ansaaes for truede,
hver aften blev forladt af sine beboere, men at disse som følge
af skiedløbenes nye retninger og uregelmæssige gang netop i sine
tilflugtssteder blev overraskede af skredene.
De skred, som gik i 1868, var imidlertid paa nogle steder
kramskred og andre steder mjellskred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
