Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-176
NORDRE BERGENHUS AMT.
I Stryn for eksempel var vinteren 1868 rig paa sne;
derefter fulgte regn og frost, saa sneen fik skare og bar, saa man
kunde gaa lige op til de øverste fjeldtinder. Ovenpaa denne skorpe
faldt atter et høit lag tør sne. Dette bevirkede de ulykker, som
rammede bygden. Der gik i februar sneskred paa sneskred ned i
dalene og anrettede megen skade paa skog, udlader og anden eiendom.
Mange sneskred bryder løs i mildt og roligt snefaldsveir,
endog paa blikstille solskinsdage.
Maaske skyldes enkelte sneskred birkeskogens ødelæggelser
i de øverste fjeldlier. En birkeskog magter vistnok ikke at
standse et i løb værende større sneskred; selv den sterkeste
skogs modstandskraft er her for liden.
Knækkede og oprevne træer laa i vinteren 1868 i store flaader
(skredved) og drev paa Sognefjorden, indtil de blev udnyttede
af strandsiddere, der manglede ved. Sneskredene soper med sig
huse, træer, fjeldblokke eller næsten alt, som de møder paa sin
vei, og som ikke er fast fjeld; alene lufttrykket — paa
sogne-maal kaldet «gjelg» —, der gaar foran sneskredet, kan
afstedkomme store ødelæggelser, river hustage af, knækker svære
træstammer o. s. v.
Men i begyndelsen, medens skredet er ifærd med at løsne,
naar de første kubikmeter sne holder paa at glide, kan en liden
ujevnhed eller en over snemassen ragende busk yde modstand,
og i en tæt birkeskog vil et skred vanskelig kunne danne sig.
Her vil den nyfaldne løse sne, som er den farligste, blive
liggende, indtil den ved afvekslende tøveir og frost er fæstnet paa
det underliggende jordsmon og da uden fare kan optage nye lag
af løs sne, der efterhaanden bliver fast paa samme maade og
bliver rolig liggende, indtil den om vaaren lidt efter lidt smelter.
Det største antal sneskred løsner i en høide, som ikke ligger
over trægrændsen.
I birkebeltet 700—900 meter over havet, hvor dalsiden
begynder, pleier i regelen i disse egne af landet ogsaa sneskredene
at have sit udgangspunkt. Hvis birkelierne er lidet huggede,
kan de hindre sneskred, men skogen er just paa disse steder,
hvor reproduktionen er mindre kraftig, ofte sterkt hugget eller
ødelagt.
Ødelæggelsen af den øverste skogrands birkelier antages at
begunstige dannelsen af sneskred. Bønderne ved ogsaa mange
steder, hvilken beskyttelse saadanne i høiden voksende
birkesnarer yder de nedenunder liggeude gaarde og marker.
Men mange svære sneskred i de vestlandske dale vilde
neppe skog kunne hindre, naar der i større høider først lægger
sig sne med skare og derover meget løs sne, mjell, paa den
skraa skare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
