Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-200
NORDRE BERGENHUS AMT.
Amtets koldeste maaned er februar. Nogle stationer mod
vest som Dombestein og Florø har ingen maaned, hvor
normaltemperaturen er under 0 .
Hvorledes de midlere maanedlige maxima og minima kan
variere, er vist paa tabel II b.
Regnhøidens fordeling i amtet er overmaade interessant; det
vil sees af nedenstaaende tabel, at Florø staar høiest med 2050
mm. og Lærdal lavest med 667 mm.
Der er imidlertid oprettet en hel del andre regnmaalerstationer
i amtet, og der synes at være steder, hvor regnhøiden er over 3000
mm. Saaledes optræder i aaret 1899 Botnen i Førde med 3085 mm.,
og de linjer, de saakaldte isohyeter, der viser fordeling af aarets
samtlige nedbørhøide for 1898, har kurver paa Jostedalsbræen,
der naar op til 3400 mm.
I 1898 optræder nemlig Botnen med en regnhøide af 3464 mm.
Disse egne i Søndfjord synes at være de, som havde det
fugtigste klima.
Om regnmængden i Søndfjord skriver H. Arentz:
«Vi ere hertillands paa alle Aarets Tider udsatte for et andet
Slags Skylregn, som vore Bønder kalde Vasflog, det er et heftigt
Regn, som kan vedvare et halvt til heelt Ætmaal, og længere, og
foraarsager et stort Vandløb i alle Elve og Bække, som opsvolme
deraf og overskylle Markerne, hvor disses Beliggende tillader
det. Det begynder gjerne med tyk Luft og maadeligt Regn i
det første, hvorpaa Skodde-Yret (det er det meget fine, men
overmaade tætdraabede Regn, som Taagen indeholder) samler sig
omkring og bedækker alle Fjeldtoppe, indtil midt ned i Lierne, og
der giver en saa overflødig Mængde Vand af sig, at det ofte ikke
løber af, uden at foraarsage nogen Skade enten ved Elvebrud
eller de ommeldte Jordskreder, hvor Lierne ere bratte og Jorden
løs. Dog er saadanne Vasflog ingen Tid farligere, end naar de
ved Vinters Tid paakomme efter stærk Frost, og gjøre at Elvene
rise, det er at sige, hæve sig, og løsne paa engang den Iis, som
Frosten har belagt dem med, hvilken da i uhyre store Stykker
nedløber, som tildeels opkaste sig paa Elvebredderne, tildeels
med en stærk Brumlen sønderknuse hinanden i Nedfarten og
tilligemed Vandet udgyde sig igjennem Elvemundingen i Søen;
ved hvilken Lejlighed mangen en Qværn og Qværnehuus gaar
iløbet, foruden anden Skade det kan foraarsages efter Stedernes
Beskaffenhed.»
Elster har givet en skildring af en rigtig regndag fra
Vestlandet, vistnok fra Søndfjord:
«Ude er det saa stummende mørkt, at man kunde fristes
til at tvivle paa, at det nogensinde vilde blive Dag mere. At
sige, at det regner, giver en meget fattig Forestilling om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
