Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIRLIGET.
201
vilde, drivende, pidskende Vandrøg, der kommer stormjaget ind
fra Havet. Draaberne slaar mod Ruderne, de skriger, de hviner,
som om de var levende Væsner, der forfulgtes og snart jamrende
og fortvivlende beder om Ly, snart storme tudende mod Væg og
Vinduer, som om de selv vilde bryde sig Vei ind. Det pladsker
ude i Marken, det syder og koger. Bygerne høres først som en
truende Susen, nærmer sig og lyder som Hyl af blodtørste
Rovdyr og kommer saa pludselig, ligesom faldende ned fra Fjeldene,
træder en himmelvild Dands over Bakker og Sletter og tordner
endelig bort gjennem Dalens øvre Ende.
Under en saadan Byge skjælve og hvine Huse og Trær, der
bliver stille inde i Stuerne, man kryber nærmere sammen, og en
eller anden siger: «Et Herrens Veir», eller «Gud hjælpe dem,
som nu er ude paa Søen.»
Naar man lukker paa Gangdøren, staar der med det samine
en vaad Straale langt indover Gulvet, man hører Døre springe
op over hele Huset og igjen falde i med et Smæld. Vinden farer
ind gjennem alle Gange og op efter alle Trapper lige til det
øverste Loft. Man har ondt for at faa Døren igjen, naar
Stormens stærke Haand først har faaet Tag i den; man faar en
Følelse af at være belejret, det er som om en Afdeling vilde
Krigsfolk truede med at bryde ind og herje det lune Hjem.
Morgenen efter har Markerne et eget afblæst Udseende; men
omkring Husene ligger et Drys af sprungne Tagsten, hist og her
ses et kløvet eller fældet Træ, et afrevet Tag eller lignende
«Stormminder»; alle Veje ere blevne Elvelejer, og alle Broer er
i Fare. Nogle Dage efter møder man gjerne fremmede Søfolk i
Vejene, og stundom kommer Vrag drivende ind i Vigene.»
Som modsætning hertil sættes en skildring af Asbjørnsen af
Sognefjorden paa en godveirsdag:
«I flere dage havde det været solgangsveir med vekslende
landvind, stille, havvind og klar luft, som kun af og til svagt
fordunkledes ved lette sommerskyer eller tættere skybanker, der
trak op med havgulen om eftermiddagen, og under dette herlige
augustveir viste fjordlandskaberne sig ret i sin glands; thi de
bag hverandre fremspringende fjelde og fjeldraders mægtige
former, hvis bøiede, brudte og styrtende linier ofte virkede harmonisk
sammen, laa der i ligesaa samstemmende og tiltalende
farveovergange fra det dybeste blaa og blaasort til horizontens duftige
himmelfarve, som i solnedgangen gik over til klart violet eller til et mildt
rosenskjær over snefonnerne; og saa langt vi øinede hen i dette
blaanende fjerne, var fjorden i aftningen som et speil og
opfangede og gyngede i sin blanke flade de mægtige fjeldes omrids
og farve, og himlens og solglandsens pragt. Elve og bækkene,
der skummede ned fra de høie kamme og toppe, hævede sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
