Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-210
NORDRE BERGENHUS AMT.
punkter, mod hvilke vinden fører dem. Der staar de stille og
vokser lidt efter lidt i størrelse, idet de danner udgangspunkter
for nye fortætninger.
Imidlertid øger vinden, de fantastiske taagemasser gaar stadig
forbi med større og større hastighed. Undertiden letter taagen
paa et enkelt punkt og aabner et vidt rundskue, som forsvinder
ligesaa hurtig, som det har vist sig. Saa kan det hænde, at
taagen blir helt tæt og begynder at lægge sig over hele bræen,
og naar det er tilfælde, pleier regnet falde rigelig, saa man blir
gjennemblødet til skindet. Undertiden kan det vare længe, før
et uveir bryder løs, men undertiden kommer forandringen
pludselig.
Sædvanligvis er det saa, at der før uvei ret lægger sig taage
paa bræerne, og naar det blir godt veir igjen, saa er bræerne
sædvanligvis de sidste steder, hvor taagen gaar bort.
Paa vestkysten er man ogsaa meget hjemsøgt af havtaage.
Om denne skriver H. -Arentz:
«Af alle indflydende Havfugtigheder er ingen slemmere, end
den bekjendte Søetaage, eller af vore Bønder saa kaldede
Havskodde, som fra Vesterhavet indkommer, og gemeenligst støder
an paa det store Forbjerg Stadt, formedelst hvilket den, saa at
sige, ligesom igjen tildeles Søndmør og Søndfjord med det
imel-lemliggende smale Stykke af Nordfjord.
Havtaagen maa komme, hvorfra den vil; saa ere vi i dette
meer end noksom kyndige, at vi altformeget føie til dens
ubehagelige Virkninger, saavel paa vore Personer, som paa vore
Væxter, hvilke sidste den ikke alene betager en stor Deel af
den fornødne Solvarme, men og synes at være i sig selv et Slags
Gift for.
Denne Havdunsternes uophørlige Forening med vores Luft
gjør følgelig denne til alle Tider tung og usund, saa at man
gjerne kan ansee det som noget væsentligt i Søndfjords Luft, at
være tyk og sammenpakket, og et Par Dages rent virkelig reen
og fri Luft næsten som er en Sjeldenhed hos os.»
Om sneen i Nordfjord skriver Krogh:
«Snee kunne vi siges her at have paa den samme Tid baade
lidet og meget; lidet, saavel fornemmelig i Henseende til
Havkysten som og i Henseende til den lavere Mark i Fjordene;
meget derimod i Henseende til Toppene af de høie Bjerge,
saavelsom de øverst imellem Samme liggende Dale. Da Norden- og
Nordvest-Vin den ere de eneste, der tilbringe os nogen betydelig
Mængde af Snee, og disse om Vinteren baade indfalde sjeldent,
og pleie gemeenlig kun vare kort: saa følger heraf, at vi, hvad
den lavere Luft angaaer, ikke gjerne have nogen stor Mængde
Snee, men, da vore høie Bjerge række deres Toppe saa høit op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
