Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIRLIGET.
211
i den høiere og koldere Luft, skeer desaarsag, at de Dampe, der
i den lavere Luft nedfalde som Regn, blive der til Snee;
hvorover det er ikke usædvanligt, at i de mildeste Vintre, naar man
paa den låve Mark har mindste Snee, nedkastes den meste Snee
paa de høie Bjergtoppe, af Aarsag, at just det i slige Vintre
sædvanlig vedholdende Tøveir, der i den lavere Luft giver Regn,
og borttager Sneen, nedlægger derimod i den høiere og koldere
Luft langt mere Snee end Frostveiret, der gjerne har klarere Luft
og mindre Dampe ifølge med sig. Denne Virkning af den høiere
og koldere Luft strækker sig og (som let kan sluttes) paa nogen
Maade til de høie Dale, hvor man ofte har tør Snee paa samme
Tid, som man paa de lavere Steder har Ising eller Regn. Sneens
Mængde er altsaa efter Stedernes forskjellige Beliggenhed meget
ulig. Ved Havkysten falder den mindste Mængde, hvor den mange
Vintre aldrig falder en halv Alen høi, og det ansees som
usædvanlig meget, naar den undertiden kan nedkastes een eller
halvanden Alen høi; hvilket ikke gjerne skeer, uden i det forhen
ommeldte Tilfælde, nemlig, naar Nordenvinden fører Snee-Uinger
med sig, hvilke ikke kunne indtrænge i Fjordene formedelst den
ud af Samme blæsende Østenvind, og derfor føres alene langs
Havkysten hen imod Sønden. Inde i Fjordene falder noget Mere,
af Aarsag, deels at Norden- og Nordvest-Vindene, der føre Sneen
med sig, blæse ind igjennem Fjordene, og maae derfor nedkaste
den meste Snee længst inde, hvor Dampene standse og støde an
imod Fjeldene, og desaarsag maa nedfalde hyppigst; deels og
fordi Luften er der, som længere borte fra Vesterhavet, noget
koldere end ved Havkysten, hvorover de Dampe, som nærmere
Vesterhavet nedfalde som Regn, her undertiden forandres til Snee,
saa det desaarsag ikke er usædvanligt, at Sneen inde i Fjordene,
endog paa den låve Mark, undertiden kan nedfalde et Par Alen
høi og derover, men bliver dog ikke gjerne saa høi liggende,
førend den ved paafølgende Tøveir enten ganske borttages eller
formindskes og sammenpresses. I de høie Dale derimod, hvor
Tøveiret baade er sjeldnere og har ringere Virkning, kan den
ofte ligge 3 til 4 Alen høi og derover, og paa de høie Bjergtoppe
(helst naar Samme er af nogen Vidde, saa Sneen ikke ved
Vindene kan blive afblæst), kan den ofte gaae til nogle Favnes
Høide; hvilket Alt er en Virkning af, og aflægger det tydeligste
Beviis paa Klimatets Forskjellighed, saavel i Henseende til de
høie Bjerge i Ligning med den lavere Mark, som i Henseende
til de inderste Dele af Fjordene i Ligning med Havkysten.»
Om snemængden i de enkelte bygder og om snesmeltningen
kan oplyses:
I kystherrederne i Sogn er sneen i regelen borte i slutningen
af marts, og længere nord er sneen borte fra bygden i april. Aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
