Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-214
NORDRE BERGENHUS AMT.
Mange vintre er dog snebare, og som regel ligger sneen kun
kort. Det er kun nu og da, at sneen kan blive liggende fra før
jul til ud i april maaned. I de sidste 30 aar har det indtruffet
bare én gang, at sneen har ligget rolig fra november til slutten
af april.
I Gloppen pleier sneen at gaa bort omkring midten af april.
I øverste Hyen ofte ikke før 1ste mai.
I de lavere dele af bygden og Vaatedalen i Breim ligger som
regel lidet sne; langs Breimsvatn ligesaa; den er borte udover
midten af marts. I de øvre dele kan den ligge dyb og gaar neppe
bort før imod midten af april.
I Eid pleier sneen at gaa bort i bygden i april,
undtagelsesvis i første halvdel af mai.
I Hornindalen pleier sneen at gaa bort i bygden ved
Hornin-dalsvatn omkring 15de april og øverst oppe i dalen omkring
15de mai.
I Indviken regnes gjerne 10 ä 12 mindre bygder og der er
ikke saa liden forskjel i snemængden og tøingen i hver bygd.
Langs sjøen kan sneen tildels være væk i slutten af marts, kan
ogsaa ligge til midten af april. Paa de høiere liggende gaarde
har man som regel sne til midten af april, men den kan ogsaa ligge
til midten af mai eller i aller værste tilfælde til udgangen af
mai. Agerjorden mulder man i slige aar noget tidlig, saa den
bliver bar til pløining og saaning senest til midten af mai.
Sneen pleier at gaa bort i bygden i Stryn i almindelighed i
april, tildels i marts. Der er i det hele lidet sne, saa der ofte
hele vinteren gjennem kan være snebart.
Snemængden er paa Vestlandet i Nordfjord sikkerligen meget
større end paa Østlandet. Medens der saaledes ved St. Hans
tider (1900) kun laa forholdsvis smaa snefonner paa østsiden af
vandskjellet paa Strynsveien, var der indtil 5 meter mægtige
skavler paa vestsiden af fjeldet, efterat Vasvendvatn var passeret
i en høide af ca. 1000 meter.
Paa veien kjøres der om vaaren muldjord, forat sneen
hurtigere skal smelte.
Rød sne. Den bekjendte «røde sne» er udbredt paa alle
vestenfjeldske bræer; den er saaledes oftere bleven iagttaget paa
Jostedalsbræen, ligeledes er den funden paa Aalfotebræen og
omliggende bræer. Denne sneens røde farve er betinget af en
mikroskopisk liden, encellet alge. Paa vore breddegrader giver den
som regel sneen kun et svagt rødligt skjær.
Den kan dog optræde i større mængde. Overretssagfører
A’. Bing fandt i 1893 større partier af sneen paa bræerne ved
Tindefjeld i Opstryn farvet purpurrød, «det var, som om et større
dyr nylig var bleven slagtet». En saa intens rød farve er imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
