Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDKRXE OG VEIRLIGET.
215
lertid meget sjelden hos os, derimod sees den oftere paa bræerne
i de arktiske egne, saasom paa Spitsbergen. Den røde sne
optræder ikke alene paa bræerne, men ogsaa paa større snefonner, som
ikke smelter fuldstændig i løbet af sommeren, kan man finde den.
I begyndelsen af 1881 iagttog I. D. S. Landmark fra
Selø, at sneen ved et natten mellem 26de og 27de januar
indtruffet betydeligt snefald var saa smudsig, at fjeldsiderne
mangesteds viste sig ganske graalige.
Samtidig observerede overstiger Johnsen ved Grimeliens
gruber (ved Stavenesset), at sneen sammesteds om morgenen den
27de januar var farvet af «et fint, sort, askelignende stof».
Den rimeligste forklaring af dette sorte støv, der efter den
mikroskopiske undersøgelse viste sig at bestaa væsentlig af
kulstøv, er, at det hidrørte fra en større bys eller et fabrikdistrikts af
skorstensrøg o. s. v. sterkt forurensede atmosfære. Vindens
retning og styrke var ogsaa før snefaldet, der var forurenset af det
sorte støv, saadan, at der ikke var noget iveien for at antage, at
det kunde være ført over Nordsjøen fra en eller anden større by
eller et fabrikdistrikt i Storbritannien.
I prøver af sne fra Jostedalsbræen er fundet foruden alger
ogsaa mugsoppe og gjærlignende former.
Prøverne indeholdt ogsaa bakterier. I bække, der kom lige
ud fra bræen i en høide af 1600—1700 meter, fandtes saavelsom i
sneprøverne bakterier i et antal af 2—200 pr. cm.3 (L. H. B. Schmelck).
IX. Kormalt lufttryk henført til 30-aars perioden 1866—9ö, reduceret
til 0° C, 45° norlig bredde og havets overflade.
Aalesund. Dombestein. Florø. Balestrand. Lærdal. i Bergen.
Januar .......... 755.8 756.0 757.0 758.5 758.8 757.8
Februar .......... ! 57.1 -58.0 58.1 59.1 59.6 58.7
Marts........... 1 56.8 57.5 57.8 58.6 58.8 58.1
April........... 59.9 60.3 60.8 60.7 60.5 60.2
Mai........... 60.5 60.6 60.7 60.« 60.4 60.0
Juni........... 60. r. 60.8 60.6 60.1 59.» 60.6
Juli........... 58.3 58.1 58.3 57.9 57.6 58.2
August.......... i 57 s 57.6 57.- 57.6 57 .4 57.7
September ........ : 57.7 58.2 58.3 58.7 58.5 . 58.5
Oktober .... 56.3 56.8 57.0 57.« 57.» O 1 .s
November .... 55.1 57.0 56.8 58.0 58.2 57.3
December......... 54.7 55.6 55.8 57.0 57.6 56.5
Aaret........ ; 757.6 758.0 758.2 758.7 758.8 758.4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
