Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
273
blokke fra fald til fald, dog er der intet større fald. I nærheden
af gaarden Ljøsne gaar elven ud af det snevre pas, bliver roligere
mellem mere aabne omgivelser, og slynger sig i bugtninger som
et bredt baand, der vander dalbredderne. Ved Tønjum
hovedkirke bøier elven nordover gjennem dalen og, kort før den naar
Mjelde, atter vestover, deler sig nu i flere grene og falder
gjennem Lærdalsøren ud i bunden af Lærdalsfjorden. I den nedre,
flade del af dalen foraarsager elven hyppig oversvømmelse, idet
vandflommen især i juni maaned kan være stor; kanalvæsenet
har foretaget forbygningsarbeider, som senere omtalt. Flødning
finder ikke sted i dette vasdrag.
Lærdalselvens største længde er 68 km. Nedslagsdistriktets
form er temmelig koncentreret, idet det med en midlere længde
af ca. 40 km. har en bredde af henimod 30 km., og da landet
er høit og steilt og alle bielve har et meget sterkt fald, bringes
nedbøren med stor hastighed ud i vasdraget, som mangler
regulerende bassiner.
Paa den første halvdel af sin vei gaar elven gjennem lidet
bebyggede egne, har et overmaade sterkt fald og steile, høie
bredder ; paa flere steder er selve dalen saa trang, at den fuldstændig
optages af elven. Først 10 å 12 km. ovenfor Borgund kirke
udvides dalføret noget, og her er d&i eneste før nævnte indsjø i
hele hovedelven nemlig Borgundvatn eller Borgundfjord. Denne er
nærmest kun en udvidelse af elven og har ikke synderlig regulerende
indflydelse paa flommen. Ca. 8 å 10 km. nedenfor træder elven
igjen ind i en trang kløft (forbi Seltumaasen), danner flere fosser
og vilde stryk, og først ved Mo og Ljøsne udvider dalbunden sig
til en større bredde, og her begynder igjen en mere regelmæssig
bebyggelse, ligesom elven fra nu af faar et mere moderat fald,
som stadig aftager til mundingen.
Flommene i vasdraget er voldsomme, kommer meget hurtig
paa og stiger meget høit op.
Isgangen er ofte betydelig, og isflagenes sider kan have en
størrelse af 2 å 3 m. Broaabningerne bliver ofte lukkede ved
isgangen, hvilket i høi grad bidrager til elvens opstuvning og
følgende ødelæggelser. Det ustadige klima i dalføret bevirker, at
islægningen paa elven ogsaa er ustadig, og fra november til
henimod slutningen af marts er elven gjentagende snart islagt og
snart aaben.
Samtlige bielve er vilde fjeldbække, der tildels kan føre
temmelig storstenet material; ovenfor Mo og Ljøsne gjør dette
mindre skade; thi hovedelvens bredder er høie og klippefulde, saa
at afleiringen her ikke har større indflydelse paa dens løb,
ligesom der paa denne strækning ikke er egentlige brud. Fra Mo
og Ljøsne af bestaar imidlertid dalbunden af grus- og stenbanker,
18 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
