- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
274

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-274

NORDRE BERGENHUS AMT.

hvor elven i tidernes løb har havt forskjellige leier. Her er
talrige brud, der stadig tilfører elven betydelige materialmasser,
hvilke ved igjen at aflagre sig paa dertil egnede steder bidrager
til, at elvens løb spærres; derved opstaar nye brud eller endog
nye gjennembrud.

De største bielve paa denne strækning er Nyvla, Senda og
Kuvelda; bielvene er i sin øverste del vilde fjeldbække, men naar
de kommer ned i dalen, faar de et mindre fald, hvorfor de i
regelen aflagrer sit material i sit eget leie og kun fører en
mindre del deraf ud i hovedelven. De fleste af dem har derfor
ogsaa straks ved sin indtrædelse i dalen betydelige aurkegler.

De andre bielve er vilde styrtbække, der kommer ud over
de bratte fjeldsider saagodtsom lige ned i hovedelven.

Elvebredderne har vistnok altid staaet i brud, og elvens løb har,
siden terasserne hævedes over havet, altid været ubestandige og
urolige, men ulemperne blev først ret følelig i den senere tid,
eftersom agerbruget mere har udviklet sig, ligesom det synes, som
om ondet i den senere tid tog til, efterat kjæmpeflommen i 1860
havde begyndt en større ødelæggelse og foranlediget betydelig
skade paa de til elven grændsende eiendomme. Det opgives
endog, at siden 1860 er ca. Vao af dalens dyrkbare jord paa
denne maade ødelagt. •

Flommen i 1860 forandrede elvens løb straks ovenfor Ljøsne
og Mo, hvorved der skede et voldsomt brud i de saakaldte
Mo-bakker, hvilket brud i de senere aar tiltog og udvidede sig.
Mobakkerne har en høide af ca. 50 m., en længde af ca. 800
m., og da der siden 1860 af disse er udbrudt en parcel af over
100 m. bredde, er det enorme masser, som herfra aarlig er kastet
i elven, og følgerne heraf har ogsaa vist sig.

Straks nedenfor Blaaflat, fra Bø og nedover til Kuvelda, og
specielt nedenfor Tønjum, forbi gaardene Molde, Æri og Hauge
var elven opsplittet i en mængde løb og sidearme, der stadig
forandrede sig og da kastede nye masser i elven og saaledes
yderligere bidrog til ødelæggelsen. Forholdene var overordentlig
sørgelige. Vistnok havde enkelte landeiere søgt nogenlunde at
værge sig, saaledes paa gaardene Bø og Molde; men paa de
fleste steder flk ødelæggelsen uforstyrret gaa sin gang og aarvist
bortskylledes ager og eng for at forvandles til sten- og
grusgrander.

Da som nævnt en af de væsentligste grunde til elvens
urolige karakter er dens uhyre materialførsel, maatte man, for at
opnaa nogenlunde stabile forhold, søge at stoppe tilførselen af
dette eller unddrage de betydelige mæler fra elvens angreb, selv
om disse, — eller den bagenfor dem liggende jord — i og for
sig var af mindre værdi. Dernæst har man søgt ved hjælp af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free