Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-278
NORDRE BERGENHUS AMT.
tvers over dalen, og elven koger gjennem en smal rende ved
foden af den overhængende styrtning.
Nedenfor Hjelle tiltager elven i bredde og aftager samtidig
i vildhed, mellem rummeligere omgivelser. Efter at have forladt
Aardalsvatn gjennemskjærer den som en mægtig strøm den brede,
aabne og veldyrkede Aardalstange, der skiller vandet fra fjorden.
Hæreidselv eller Aardalselv er 1.4 km. lang, og Aardalsvatn ligger
4 meter over fjorden. Da elvens fald var meget uregelmæssigt
fordelt, kunde elven ikke roes undtagen med tomme baade under
visse vandstande. Paa dens venstre bred, lige under Aardals
kirke, havde der dannet sig et ikke ganske ubetydeligt elvebrud,
som kunde medføre fare for kirken og kirkegaarden. Jordsmonnet
i bruddet var haard, noget sandblandet lerjord. — I elven,
hovedsagelig oppe i oset af vandet, foregaar der fiske, og det
næsten udelukkende med garn og not, naar paa høsttiden fisken
søger op for at g)"de.
Langs Aardalsvatn er ingen landevei, saa at al samfærdsel
— fra ovenfor vandet, hvor præstegjeldets meste befolkning bor —
maa foregaa paa baad, og det var derfor til gene, at baadtrafiken
mellem fjorden og vandet var afbrudt af elven. Man havde
derfor allerede for længere tid tilbage, især paa en tid, da der
foregik nogen grubedrift oppe ved vandet, forsøgt at farbargjøre
den øverste del af elven, og man kunde endnu i 1865 finde
spor deraf paa venstre bred.
Elven kan ikke gjøres fuldt robar uden ved et sluseanlæg.
Der blev i 1868 og 1869 istandbragt en baadrende, hvori man
til alle tider kunde trække baadene op, medens farten nedover
elven blev let.
Af dens mange tilløb i Aardal skal nævnes følgende i den
orden, hvori de falder i Uttla:
Midt-Maradalselven kommer fra Horungernes bræer, hvor den
springer ud under Skagastølsbræen eller — som den her er
foreslaaet benævnt — Midt-Maradalsbræen og løber i sydøstlig
retning ned gjennem Midt-Maradalen.
Fra begyndelsen af rinder elven med svagt fald og faar
først længere nede raskere fart, indtil den begynder at fosse og
saa tilsidst sætter udover Uttladalsstupet.
Støls-Mar adalselven springer ud under Riingsbræen, hvorpaa
den løber sydøstover ned gjennem Støls-Maradalen, først langsomt,
saa med fart og saa i fald.
Flesktnaasdøla har sine kilder mellem Fleskenaastind og
Kolde-dalstind og rinder i en bue vestover nordenom Stølsnaase, idet
den bøier sydlig langs sammes nordvestre skraaning til Fleskedal
sæter og herfra sydvestlig, hvorefter den munder ud i Uttla
ligeoverfor Støls-Maradøla. Elvens fald er forskjelligt, stykkevis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
