Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
279
lidet fald, men saa sætter den ud over afsatser i dalbunden, af
hvilke den høieste er den mod Uttladalen vendende; elven danner
her et betydeligt fossefald.
Morkakoldedøla kommer fra et lidet vand mellem
Koldedals-tind og Hjelledalstind og løber vestover forbi Vettismarken sæter
ud i Uttla, idet den danner den bekjendte Vettisfos.
Ogsaa her er faldet fordelt.
Vettisfossen er sandsynligvis Europas høieste vandfald; deus
høide er maalt til 261 meter, og i denne høide styrter elven sig
lodret ned, lignende «en fjæret hale af skum, hængende i en vild,
sort ramme af fjeldvægge, der snarere ser ud som en skarpt
udskaaret vindusaabning end en kløft i fjeldets sider. Næsten
overalt er bergvæggene lodrette og paa den venstre side
overhængende».
Ved mundingen eller kanten, hvor fossen styrter sig ned,
er bredden neppe over 4—5 meter, men elven er der
temmelig dyb.
Fra dette sted tager fjeldformerne sig overordentlig vilde ud
omkring vandfaldet; ligeoverfor møder en kaskade, bestaaende
af en række af lange, hvide fald, der styrter sig udover den
steile mur.
Fossen har renere fald og større høide end de store
Hard-angerfosser, men har mindre vandmasse.
Vettisfossen bliver ofte en skuffelse for beskueren, fordi
Kolde-dølas vasdrag, som kommer over Vettismarken og danner fossen ud
over den mærkelige fjeldvæg, har liden vandmængde i varme og
tørre somre. Koldedalstinderne og Stølsnaastinderne har bråt affald
mod syd mod Koldedalen, hvor elven udspringer fra etpar
smaa-vand, og denne faar ikke betragteligt tilløb fra smeltende bræer,
da fjeldsiderne er steile, saa nedslagsdistriktet ikke er stort.
Naar sneen i selve dalskaret er smeltet, aftager Koldedølas
vandføring og dermed Vettisfossens vandmængde meget hurtig. Mod
nord har de nævnte tinder et forholdsvis slakt affald med bræer
ned mod Fleskedalen, saaledes at Fleskenaasdøla hele sommeren
igjennem ved snesmeltning modtager ganske væsentlig tilførsel
fra 5 til 7 bielve, idet der ogsaa strømmer vand fra bræerne
paa Friken ned til Fleskedalen. Disse bræbække holder hele
sommeren igjennem Fleskenaasdøla vandrig, medens Koldedøla og
dermed Vettisfossen kun faar godt af de i fjeldet forekommende
regnskur. Disse to elveløb nærmer sig hinanden under sit løb
og paa et kort stykke er de kun adskilte ved en myr og en
ganske kort fjeldknaus, — hele afstanden mellem dem er knapt
en kilometer. Det er derfor foreslaaet af føre Fleskenaasdølas
vand ned i Koldedøla og saaledes at skaffe sig Fleskenaasdøla
nedover Vettismarken. Dette antages at ville koste kr. 2 800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
