- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
280

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-280

NORDRE BERGENHUS AMT.

Ved Vettisfossen er fjeldvæggen, hvorover fossen styrter ned,
i høiere grad end sædvanligt ved fossefald vild og er en lodret
sort fjeldvæg ca. 261 m. høi, altid vaad, bar og vasket. I den
enorme fjeldhule ligger fossen, med det lange hvide «brudeslør»
foran væggen.

Presten H. F. Bøyesens beskrivelse af Vettisgjelet viser, at
Vetti i lange lange tider har ligget bortgjemt, ukjendt selv af de
nærmeste gaarde i Uttladalen, utilgjængelig selv for fodvandrere.
I 1822 kjendte man — saavidt det sees — slet ikke fossen, den
nævnes ikke med et ord i Boyesens beskrivelse af gjelet og Vetti;
den var sandsynligvis ikke paaagtet af gaardens beboere engang,
—• bortgjemt i et trangt vildt fjeldskar. Naar fossen, Vettisfossen
eller Svartfossen, blev opdaget, vides ikke. Først saa man den
antagelig ovenfra, liggende udover en svær stenhelle udpaa
kanten af fossestupet, som man naaede ved at følge Koldedøla og
gjøre en afstikker fra stien over Vettismarken. Stien ned
gjennem fortsættelsen af gjelet til foden af fossen er senere gjort
istand af Vettis eier med den norske turistforenings hjælp.
Denne vei er ret besværlig, men der er nu hundreder, som
vandrer den.

Gravdalselveti springer ud af bræen mellem Austabottinderne
og Riingstinderne og løber sydover til Gravdalssæter, bøier saa
østover og falder i Uttla nedenfor Af dal.

Ved Afdal optager den:

Afdalselven, der gaar sydover fra sin kilde opunder bræen
noget østenfor Gravdalselvens. Den danner den vakre Afdalsfos,
der har et lodret fald af 162 m.

Hjelledalselven kommer fra egnen søndenom Hjelledalstind
og løber ret østover forbi Hjelledalssæter, danner den betydelige
Hjellefos, idet den falder i Uttla ved gaarden Hjelle.

Tya har sine kilder op under Uranaastind, hvorfra den løber
sydover under navn af Koldedøla gjennem Valdres—Koldedalen ud
i Koldedalsvatn og derfra sydøstover ud i øvre ende af Tyin,
lige fra sit udspring, og indtil den atter forlader Tyin, er den
grænsen mod Vang. Fra Tyin løber den saa vestover søndenom
Mansbergene, bøier efterhaanden mod nordvest, passerer nordenom
Hersnaase og falder i Uttla et stykke ovenfor Aardalsvatn.

Koldedøla er farvet smaragdgrøn af det fra bræerne
kommende isvand, længere nede bliver elven mørkere og har en dyb,
blaa farve.

Tya er det betydeligste af Uttlas tilløb (288.0 km.2).

Bausdahelven kommer fra indre Krækavatn opunder Borgunds
grændse, løber mod nordvest gjennem Skogsvatn og falder, idet
den danner en mægtig fos, med et fald paa 280 m. ud forbi
gaarden Ve i nordøstre ende af Aardalsvatn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free