Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
325
Konglomerat- og sandstenfelter er meget ufrugtbare, idet de
bestaar af faste og timgtforvitrelige bergarter, og der er endnu
mindre Jordsmon paa dem end paa gnoioon.–-
Under disse konglomerater og sandstene ligger paa mange
steder skifere, der giver mere dyrkbar jord og mere græs. De
herreder, hvor denne skifer optræder i ikke store høider, har
forholdsvis store arealer dyrket mark, saaledes Hyllestad 4.1 °/o,
Askvold 5.8 %, Ytre Holmedal 4.5 °/o. I høiderne i Indre
Sogn, i Aurland, Borgund og Fortun optræder ogsaa skifere, men
de ligger her ofte for høit til at give dyrket land; derimod er
her gode fjeldbeiter.
I de indre dele af Sogn, omkring Aurlandsfjorden,
Nereims-fjorden og dele af Sogn dal, Lærdal og Aardal herreder, hvor
der optræder gabbro, mest som en lys labradorsten, er høie fjelde
med steile fjordbredder og trange dale. Den giver i det hele
lidet rum for dyrkbar jord og vel ei heller synderlig gode
beiter, da landet overalt er usædvanlig bråt mod fjorden og
fjeldene saa høie. I de indre dele af Fortun og Aardal optræder
ogsaa gabbro i Jotunfjeldene, dannende høie, snedækte tinder,
som Skagastølstinderne, og her er ei heller synderlig udstrakt
beitesland i smaadalene.
I Vik, Fortun og Aardal og i flere herreder ligger den
saakaldte høifjeldskvarts eller yngre gneis over skiferen og giver
tildels fjeldbeiter.
Is og sne dækker 9% eller 1005 km.2 af overfladen i Sogn,
og 8 °/0 eller 605 km.2 i Søndfjord og Nordfjord.
Jordsmonnet i Nordre Bergenhus amt er efter sin
beskaffenhed oftest at betegne som muldblandet sand paa underlag af
sand eller aur, derhos paa sine steder sandblandet ler, og saa
kommer dertil sjelden muldblandet ler paa underlag af ler.
Videre er der i nogle herreder stenblandet muldjord paa underlag
af gamle skred. Det, som kaldes sandblandet muld paa underlag
af aur og sand, er af forskjellig beskaffenhed. Hid hører først
alt terrasseland eller den ager og eng, som nu ligger paa de
gamle elvemælér eller terrasser.
Denne jord er temmelig skrind, idet den er udvasket i
gammel tid, idet materialet er bearbeidet af elvene. Da den derhos
let slipper vandet igjennem, saa vaskes ogsaa gjødselen, snart
bort, men den er udmærket potetjord, og meget af den bedste
potetjord f. eks. i Lærdal ligger paa jord af denne
beskaffenhed.
Ligesaa er den jord, som har sand og aur til underlag fra
elveleier, i det hele skrind, og paa sine steder giver ogsaa
morænegruset en jord, som trænger adskillig gjødsel. Af bedre
beskaffenhed er det jordsmon, som har til underlag det, som svarer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
