Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21.12
NORDRE BERGENHUS AMT.
de gamle grundmoræner. Her er vistnok en masse sten at rydde,
men saa er det fine lerholdige grus til gjengjæld tilstede og giver
frugtbar muldjord.
Det viser sig i Sogn og i Fjordene, som andre steder, at
hvor underlaget forvitrer, saaledes at undergrunden under mulden
har en passende mekanisk konsistens, der blir der dyrkbar og
god jord, hvis materialet ikke er udvasket, men har beholdt den
fine sand, slam og ler, saa at planternes rødder kan vokse og
finde næring.
Saaledes er skredjord, naar den blir mulddækket, oftest god
jord. Den er naturlig dræneret ikke udvasket, og hvor saadan
skredjord ligger lunt til inde i fjordene, der giver den et
ud-merket jordsmon for frugtavl.
Det dyrkede og dyrkbare jordsmon er meget indskrænket,
ofte bratlændt, fuldt af sten og fjeldknauser og giver ofte en
tarvelig afkastning. Gaardene er meget smaa; det almindeligste
er gaarde med en besætning af en hest, 5—6 kjør og en
del sauer.
Overmaade stor indflydelse paa jordsmonnet og dets
afkastning har klimatet, vindretningen, regnhøiden og den mer eller
mindre lune beliggenhed.
De vestlige herreder i begge fogderier har et udpræget
havklima, fugtigt og raat, og det land, som ligger vestenfor
Joste-dalsbræen, har den største regnhøide i hele Norge, medens landet
paa østsiden af Jostedalsbræen har en forholdsvis liden regnhøide.
Dette ligger for en væsentlig del deri, at den store sne- og
ismasse i Jostedalsbræen, som før omtalt, virker som en
kondensator paa den fugtige luft, der kommer blæsende ind over
landet, og deraf følger den store regnhøide over det høie, kolde land
i den ytre og midtre del af amtet, medens de indre bygder har
et forholdsvis tørrere klima med varme somre.
Det sees, at regnhøiderne paa vestsiden af Jostedalsbræen
som i Florø og Indre Holmedal, er af over 2000 mm., medens
den i de indre dele af Sogn, som i Lærdal, kun er 6—700 i
Sogndal mellem 8—900.
Nedbøriagttagelserne i Norge for 1898 viser, at der er
steder som Botnen i Førde, hvor regnhøiden i et aar kan naa
op til 3464 m.m., i Daviken præstegaard var den i 1898
3309 mm.
Om veirligets indflydelse paa væksten skriver Hans Arentz
i sin beskrivelse af Sendfjord. «Naar taagefuldt Veirligt har
længe underkuet Væksterne, er det ganske naturligt, at de igjen
maae ligesom faae et nyt Liv ved en Dags frisk Nordenblæst, som
fordeler Taagen og skaffer dem den tiltrængende Varme af Solens
Skin; men lad Nordenvinden staae ved noget, og see saa, om den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
