Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
NORDRE BERGENHUS AMT.
Frugtavl. I Sogn har der vistnok i lang tid været drevet
frugtavl, skjønt efterretningerne derom er sparsomme. I Sverres
saga nævnes:
Aldinhagi i Vik som det sted, hvorhen Jon Staal, 1201, fulgte
en flok flygtende baglere. Det har ligget mellem Hove og Viksørev
og er gaaet ind under en gaard, som i matrikulen skrives for
Sjøtun og i bygden kaldes Ovestegaren. Der er efter O. Rygh al
rimelighed for at opfatte Aldinhagi som ligebetydende med
aldin-garär, frugthave. Navnet, der ikke kan være yngre end det
12te aarhundrede, er af interesse som vidnesbyrd om frugtavl i
Norge i den tid.
I Bergens kalvskind fra begyndelsen af det 14de aarhundrede
nævnes en «Epplagaard ä Ncesi» tilhørende Stedje kirke, ligesom
der opføres en gaard Aplaatn eller Eplaam, der synes at bære
vidnesbyrd om, at frugtdyrkning var kjendt. Endelig er der et
brev fra 1314, i hvilket Epplagarden paa gaarden Hvåll i Sogndal
omtales. Frugtdyrkningen var efter dette paa hin tid kjendt i
egnen, men der vides intet om, i hvilken udstrækning den blev
drevet.
Det synes, som om frugtavlen senere sygnede hen; i hvert
fald omtales den ikke før temmelig langt ned i tiden. I slut
ningen af forrige aarhundrede kom der fart i frugtavlen her som
andre steder, og de nuværende haver og frugttræer synes
væsentlig at stamme fra denne tid.
Det er især i den sidste tid, i de sidste 10 til 20 aar, at
frugtavlen har taget et stort opsving i flere herreder i Sogn, og
i mange bygder i Sogn arbeides med stor iver for
frugtdyrkningens fremme.
Efter et sagn i Lyster skal sædegaarden Sør eim, der i sin
tid eiedes af Corfitz Ulfeldt, være det første sted i Lyster, hvor
der dyrkedes æbler. Det synes paafaldende, at en egn, der er
saa skikket for frugtavl som Lyster, først skulde have faaet æbler
saa sent, at traditionen derom skulde have bevaret sig, særlig
hvis der var frugttræer i Vik allerede i kong Sverres tid.
Medens de indre dele af de store fjorde i Nordre Bergenhus
kan glæde sig ved et behageligt og forholdsvis mildt klima, bliver
det længere ud surere, vindigere og om sommeren kjøligere og
regnfuldt. Først og fremst denne klimatiske forskjel er det, som
gjør, at enkelte dele af amtet inde i fjordene hører til landets
bedste frugtbygder, medens frugtavlen ytterst ude mod havet
indskrænker sig til dyrkningen af nogle bærfrugter.
Der er store strækninger, hvor klima, veirliget og jordbund
hindrer frugtdyrkning i nævneværdig udstrækning. Andre egne
er vistnok ikke helt uskikkede, uden at dog frugtavlen vil faa
nogen økonomisk betydning. Til de for frugtavl uskikkede egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
