Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
37 J
hører øerne ude ved kysten og den vestligste del af amtet, videre
rip hmtlicrgpnrle dalfører og fjeldgaarde, hvor frugttræer ikke trives.
I de ydre fjorddistrikter, som endnu har havklima, og i enkelte
dalfører, der ligger aabent til, vil frugtavlen kunne give noget,
om end ikke betydeligt udbytte. De indre fjordbygder er derimod
fortrinlig skikket for frugtavl.
Vestlandets fjordbygder har milde vintre, mild vaar og i de
indre bygder en drivende sommer. Fj ord bygd erne er ved fjelde
beskyttet mod de kolde vinde, og mange bygder har her en varm,
lun beliggenhed, tjenlig for frugttræerne. Erfaringen viser, at
man aldrig kan faa varm nok sommer for frugttræerne. Selv
om det er meget tørt om sommeren, trives frugttræerne ypperlig,
især hvis forsommeren ikke er for tør. «Skinaarene» er oftest
gode frugtsomre.
Et gunstigt klima er den første betingelse for frugtavl; men
ogsaa jordbunden spiller en vigtig rolle, først og fremst dens
mekaniske sammensætning. Jord, bestaaende af ren ler er mindre
gunstig; frugttræerne og især æbletræerne trives mindre godt paa
ler. Hvor leret er blandet med sand, eller hvor der ligger
sand-holdig muld over det, trives frugttræerne godt. Om undergrunden
bestaar af gneis, glimmerskifer, granit eller lerskifer er ikke af
den betydning for frugtavlen, som jordsmonnets mekaniske
beskaffenhed.
Hvor der er skredjord eller jøkelgrus i undergrunden, der er
denne dræneret og fri for grundvand, saa at træernes rødder kan
trænge dybt ned. Erfaring viser, at i gamle skred løb trives
frugttræerne godt; endog i urer, hvor der ikke synes at være
nævneværdig jord, bærer ofte træerne rigelig frugt.
Vigtigt er det, at jordsmonnet ikke er fugtigt. Naar
jordbunden er fugtig, maa den være godt afgrøftet. Myrlændt jord,
som ikke er afgrøftet, eller fugtig jord er i regelen ligefrem
skadelig og skal være den væsentligste og almindeligste aarsag til, at
frugttræerne bliver mosbevoksede.
De gaarde, som ligger mod syd og i læ for kold sno og vind,
er bedst skikket for frugtavl, og det er bedre, at gaarden ligger
paa en liden skraaning end paa flad mark.
De tre dele af amtet, Sogn, Søndfjord og Nordfjord, er
ingenlunde i lige grad skikket for frugtavl, og overmaade stor forskjel
er der paa de enkelte herreder inden det samme fogderi. Bedst
skikket for frugtavl er de indre dele af Sogn, derhos de indre
dele af Nordfjord, medens Søndfjord, der ikke har saa dybe fjorde
og derhos har et regnfuldt klima, ikke har saa gunstige
betingelser.
Interessant er det at følge Sognefjorden indover fra Sulen til
Lyster og se, hvorledes frugtavlen drives fra herred ti! herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
