- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
365

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

37 J

Frugttrædyrkningen er meget udbredt i en del af Hafslo

^orrpH ; der plantes stadig nye træer. Fornemmelig den østenfor
Lysterfjorden liggende del af herredet er gunstigt for frugtavlen;
i gode frugtaar afsættes ikke lidet.

Ytre Kroken i Hafslo har en stor have.

I .7ostedalen, der er en fjeldbygd, som strækker sig op mod
det isdækkede land, er det igjen smaat med frugtavlen. I
præste-gaardens have modnes kun ribs.

Lyster er den bedste frugtbygd i amtet. Æbler dyrkes i
mængde og af mange sorter; dog er fuhræblet og gravenstener
overveiende.

Lysters æbler ansees for de bedste. Paa mange steder inden
herredet har der været for lidet sammenhæng og plan i
dyrkningen. Man har ofte plantet æbletræer af alle slags og
allestedsfra og dyrket dem alle paa samme maade. Af pærer avles
meget mindre. Noget kirsebær og moreiler avles ogsaa; men
ikke meget udover, hvad der behøves til bygdens behov til
syltning m. v. Bærbuske trives udmærket godt. Naar dyrkningen
af bærbuske og af kirsebær og moreiler er lidet paaagtet, skyldes
det for endel den lange vei til salgsplads.

I Lyster dyrker omtrent hver eneste eiendomsbesidder frugt
og ligesaa de fleste husmænd. Enkelte frugthaver er ganske
betydelige og giver en god indtægt.

Bekjendt frugtgaard i Lyster er gaarden Fuhr, hvorfra
fuhræblet er kommet, og hvor i slutningen af forrige aarhundrede og
begyndelsen af indeværende den bekjendte Ole Sjursen Fuhr levede.
Paa den anden side af fjorden er Indre Kroken en betydelig
frugtgaard.

I Lyster er det tørt; men man bruger at vande, hvad man
rimeligvis har lært fra Lom, og det virker godt ogsaa paa
frugttræerne.

Mindre end i Lyster er frugtavlen i de herreder, der ligger
ved sidefjordene.

I Aurland er frugtavlen ikke betydelig; dog er der paa
nogle gaarde frugthaver med æbler og kirsebær.

I Lærdal er frugtavlen heller ikke af stor betydning;
men sandsen er vaagnet, saa her de sidste aar er anlagt en del
frugthaver for æbler samt lidt for kirsebær, moreiler og pærer.

Længere op i dalen i Borgund er der ikke nævneværdig
frugtavl, da høiden over havet er forholdsvis stor. Der dyrkes
lidt kirsebær og forøvrigt bærbuske, ribs og stikkelsbær.

Frugtavlen er ikke paa langt nær af den vigtighed i Aar dal
som i naboherredet Lyster.

Gode frugthaver er der paa Ofredalen, Hovland, Seimsdalen
og Hæreid. Det er æbler, som dyrkes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free