Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
NORDRE BERGENHUS AMT.
Klimatet er ikke ugunstigt for frugtavlen, og man er begyndt
at plante noget mere.
Frugtavlen generes tildels ved det store gjetehold.
Denne oversigt over frugtavlen i herrederne i Sogn viser,
hvorledes frugtavlen vinder i betydning, eftersom man kommer
ind gjennem Sognefjorden, fra en enkelt have ude i Sulen til
en vigtig næringsvei i Lyster.
Det er Lyster, Sogndal og Leikanger, som har de bedste
betingelser. I Hafslo, Balestrand og Vik findes enkelte strækninger,
som er velskikkede for frugtavl; i de øvrige herreder er enkelte
gaarde skikket for frugtavl. Det er saaledes dele af Indre og
Midtre Sogn, som er skikket for frugtavl i større stil.
Imidlertid er det ikke clt alle dele af herredet, selv om
de ligger lavt, er lige skikkede for fragtavl, idet de dalfører, der
er vide og fører op til brædækkede fjeld, har en sno eller et
lufttræk, der sætter frugtavlen noget tilbage. Saaledes er hverken
Fortundalen, Mørkrisdalen i Lyster eller dalen, der fra Jostedalen
udmunder i Gaupne, saa skikkede for frugtavl som den bebyggede
del af Lysterfjordens nordvestlige side, og noget lignende gjælder
ogsaa om de andre dalfører i andre herreder. Saaledes er Lærdal
og Aardal ikke saa gode frugtbygder som Sogndal og Leikanger,
og særlig er det de sider af Sognefjorden, som vender mod syd,
hvor frugten trives bedst og modnes tidlig.
I Søndfjord har man paa mange steder begyndt at plante
frugttræer; jorden er her mindre god end i Sogn og klimaet
raat og fugtigt, dog viser det sig, at der, hvor jorden bliver rigtig
udgrøftet og træerne passede, vokser de godt ogsaa saa langt ud
som i Askvold, naar der er læbælte.
Man bør dog i Søndfjord og Ytre Sogn være forsigtig med
valg af sorter; høst- og sommerkaville (rosenstribs) samt
lavstammede trær bør helst plantes der.
Hans Arentz skriver om Søndfjord i 1785: «Pæretræet vide
vi lidet eller intet at sige; vore Æbletræer kan snart tælles;
Blommetræerne ligesaa; Kirsebærtræet, hvorved her forstaaes
Moreltræet med de lysrøde Bær, giver dog somme Aar noget lidet
af sig til Lystens Styrelse, og ei heller videre; dette Frugttræ findes
og paa en og anden Bondegaard, helst hvor der i forrigeTider kan
have boet nogen udenfor Bondestanden, som der har havt Have.
Forresten bestaaer vore Havetræer fornemmelig i røde og hvide
Vienbærtræer, Solbærtræet, de gule og røde Stikkelsbærtræer, de gule
og røde Hindbær, eller Bringbærtræer, Hyldetræet og Rosentræet.»
Om frugtavlen i de enkelte herreder i Søndfjord og i Hyllestad
kan bemærkes:
I Hyllestad er frugtavlen ubetydelig. Der er æbletræer og
paa nogle faa steder nogle kirsebær- morel- og plommetræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
