- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
373

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

37 J

vækster, 124 ar, Lyster 92, Leikanger 77, Balestrand 70 og de
øvrige herreder nedover fra 45 i Gulen til 3 i Sulen, Aurland og
Jostedal og 2 ar i Aardal. I Borgund opgives intet areal
anvendt til kjøkkenhaver.

I Fjordene benyttes mere areal til kjøkkenhavevækster; Eid
brugte 129 ar, Gloppen 123, Ytre Holmedal 121, Førde 112,
Stryn 82, Indviken 72, aftagende indtil Jølster 11, Indre
Holmedal 7 og Bremanger 2 ar.

Det areal, som var optaget af andre rodfrugter end poteterT
udgjorde i det hele amt 1988 ar, Florø deri indbefattet med
3 år.

I Sogn er det Lærdal med 428 ar, som er længst fremme,
de øvrige herreder kommer ikke over 80 ar (Vik) og gaar ned
til 3 ar i Aardal og Aurland og 2 ar i Gulen.

Borgund og Sulen angiver ikke andre rodfrugter end
poteter.

I Fjordene har Kinn 176 ar, Førde 160, Ytre Holmedal 116,
Gloppen 105 ar, dernæst Breim 71 ar, de øvrige mindre indtil
Eid 26 ar, Bremanger 11 ar, Askvold 1 ar, og Hornindalen
dyrker ikke andre rodfrugter end poteter.

Det bør imidlertid bemærkes, at disse statistiske
bemærkninger er baseret paa tællingen i 1891, og at arealet, som før
berørt, vistnok er adskillig større.

Om dyrkningen af kjøkken vækster i Søndfjord i 1785 skriver
Hans Arentz:

«Den langvarige Foraarskulde, her falder, hindrer og sinker
de fine Haveurter meget i deres Væxt, saa at det er langvarigt,
førend de kan faae nogen Førlighed til at udholde en
paakom-mende Uvejrsbolk, og de følgelig ofte udgaae eller blive
vantrivelige, saa at det ihenseende til mange Sorter, ja fast de fleste,
er fornødent at berede sig paa to til tre Ganges Udsæd, om den
tidligere ikke skulde lykkes, saa at en Havedyrker i Søndfjord
maa besidde en god Taalmodighed under Dyrkningen og
Nøjsomhed under Indhøstningen, om ikke just Alt lige vel lykkes
for ham.

Af Kaalarter voxer her, foruden den blaa og grønne krusede
Kaal, ogsaa nogenlunde den sildige Blomkaal, Safojkaal, rød og
hvid Hovedkaal, Snitkaal, Kaalrabi over og under Jorden, Spinat,
Kropsalat, Endevie og deslige. Af Ærter, foruden de ommeldte
Capusiner-Ærter, adskillige Slags Sukker-Ærter, baade Stængle- og
Kryb-Ærter, saavel som de saa kaldede Asparges-Ærter. Den
Valske Bønne, samt baade Kruk- og Stængle-Bønner af forskjellig
Sort, dog regnes Stænglebønnerne ikke ret at ville komme fort
hos os. Af Roer, foruden Majmaaneds-Roer, ogsaa Sukker-Roer
og den Botfeltske Roe, med flere Sorter. Af Løgarter, den hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free