Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT. 91
Dette areal er saaledes fordelt paa de to fogderier:
DyrEet eng.-Xulurll^ eiiy.-Tilsammen.-
Sogn ... 4 km.;’ 100 km.2 104 km.8
Fjordene . . 17 km.2 189 km.2 206 km.2
21 km.2 289 km.2 310 km.2
Engene tilsaaes tildels med græsfrø.
Det efter de statistiske opgaver beregnede areal af de i
1890 med græsfrø tilsaaede enge udgjør:
1 Sogn...........503 tiar
i Fjordene......... 207 »
tilsammen i amtet 710 tiar
eller 0.71 km.2. Dette tal er vel i det liele ikke sikkert.
Den meste slaattemark er «bøen», den naturlige voldmark
nærmest omkring husene, som er ryddet for sten og træer; her
overgjødsles skiftevis, saalangt gjødselen rækker, og her vil man
tinde en overmaade frodig, tæt græsvækst, der giver udmærket
hø. Naar bøen helt kan fredes, vilde man kunne paaregne et
stort udbytte af bedste sort hø; men mange steder mangler der
godt og tilstrækkeligt sommerbeite, og holdes for mange kreaturer;
følgen er da, at bøen benyttes til havning baade høst og vaar,
mange steder ogsaa om vinteren, da smalerne gnager den svart.
Ikke destomindre kan man midtsommers se en frodig og tæt
— om ikke just høi — græsvækst; dette kommer af den vel
hævdede jorbund og det drivende veirlig. Det paa bøen avlede
foder vilde dog paa langt nær ikke strække til, hvis man ikke
havde udslaatterne; desuden høstes overalt, hvor anledning gives,
en hel del løv, lyngtop, skav o. a., og i kyst- og ødistrikterne
anvendes tang og tare, tildels fiskeaffald som surrogater.
Hvis man holdt et i forhold til gaardenes ydeevne passende
antal kreaturer, og dertil anvendte noget kraftfoder, vilde man kunne
bjerge sig godt vinteren over, der vilde da ogsaa kunne paaregnes
en god produktion, og man vilde ikke resikere, at dyrene
forkrøbledes. Der er imidlertid mange hindringer, saaledes sameiet
og sambeitet samt den almindelig gjældende kaarkontrakt.
Sameiet og sambeitet fører til, at alle naboer vil udbytte beitet til
det yderste, og følgen er, at ingen af dem vil holde færre dyr
end de andre, og at alle slipper dem paa havnegangen, længe
før denne har opnaaet nogen vækstkraft.
Paa sine steder i Sogn, f. eks. Lærdal, Aurland, Aardal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
