Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
377
det i bundter ud over fjeldene og samlede det. Nu er dette
arbeide paa mange steder lettet ved laupar strenge.
Dette transportmiddel bruges i bråt lænde og ufremkommeligt
terræn. Det er de staaltraadbaner, som bestaar af en mellem to
faste punkter udspændt streng — almindelig staaltraad eller et
staaltraadtaug —, langs hvilken lasten glider. I den mest
primitive skikkelse er dette transportmiddel meget udbredt i Sogn og
Fjordene, hvor de under navn af «lauparstrenge» anvendes til at
hente ned udover de bratte, høie fjeldvægge ved og træmateriale,
hø, løv og lignende. Lauparstrenge fordrer et sterkt fald, men
er ellers uafhængig af terrænet, de kræver liden underbygning.
Lauparstrenge er i regelen lette og billige at anlægge, ligesom
deres drift er meget simpel. De kan, naar de udføres noget
mere fuldkomment, godt anvendes til transport af større last.
Paa lauparstrenge bevæges lasten ved hjælp af sin egen
tyngde, med eller uden regulerende bremseindretning. Paa de
egentlige staaltraadbaner hænger lasten paa en udspændt
traad-bane og kan bevæges i begge retninger, opad ved en speciel motor,
der trækker lasten, og nedad ved hjælp af tyngdekraften, men
reguleret af en motor eller bremseindretning, saaledes at
bevægelsen blir jevn og faar en passende hastighed.
I sin første oprindelige skikkelse og saaledes, som de endnu
i reglen anvendes hos os, bestaar banen kun af en enkelt
staaltraad, der udspændes mellem to faste punkter i terrænet. Den
øverste ende af denne traad bør anbringes paa en fremspringende
klippepynt eller paa kanten af et steilt afhæng, for at lasten saa
snart som mulig kan komme klar af marken. Enden paa traaden
kan befæstes om et træ eller nedrammet pæl, og i regelen er det
tilstrækkeligt kun at vinde traaden nogle gange om denne og
slaa dens tilspidsede ende ind i pælen, idet man sørger for, at
vindingerne krydser hverandre. Befæstigelsen maa ske nogle
meter fra kanten af afsatsen, og traaden føres over en L1/«—2
meter høi buk ned mod dybet; der maa sørges for, at der er
bekvem arbeidsplads til lastens anbringelse paa traaden. 1 den
nedre ende bør traaden føres over et vindespil, der kan sættes
paa en buk eller anbringes mellem to træer, for at traaden kan
strækkes tilstrækkelig.
Foran dette vindespil maa anbringes en vold for at beskytte
dette og modtage lasten.
Det er en selvfølge, at hvis lauparstrengen fører gjennem
skog, maa man rydde denne saa meget, at ingen hindringer findes
for passagen.
Strengens fald afhænger naturligvis først og fremst af
terrænet, men hvis man skal opnaa en hensigtsmæssig og regelmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
