Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
97
høste de dog mange steder byg. Der ere gode, fede, diube
leer-agre, der er god gresgang paa bergerne oc j dalerne, fet fæ,
fed ost, lax: der er oc merckelig vilduare med loss, vlffuer,
reffuer, graaverck, otter, maard, felfrås, hermelin, oc schiøne
Bkouge: det giffuer tilkiende den berømde stuffue til Quale1)
j Sogn j Stedje prestegield, som hørde her Nils Henrichssøn
Norgis rigis hoffmester til, vdi huilchen veggene ere saa tycke,
at en mand kand side paa en hest oc ride ind at døren, huilchen
som er ickun iij stock høg. Der er oc god tiere til fongs, fede
bucker, gieder, oc grumme biørne, oc duelige biørnemend, saadan
som Gunner paa Quam er j Vdland2).
Der haffuer boet j fordoms tid stadzelig adel oc ridderskab,
saa som paa forne Quale, paa Slindre, Talgeseter3). Der haffuer
boet oc endnu boer aff de oxeføders4) adel, som er en af den
elste adel, item Soop, Beyere etc.
Sundfiord oc Nordfiord ere to gode len med temmelig korn,
fiskeri med torsk, lax mackrel, vilduare, skouff, tiere, neffuer
bordued, seler huide oc graa.
Antallet af husdyr 31te december 1890 pr. 1000 indbyggere:
Amtet Rigets bygder
Heste......... 98 94
Storfæ........ 1 006 655
Faar og gjeter......2 310 1 104
Svin......... 143 77
Rensdyr........ 8 0.1
*) Cjuale (gaarden Kvaale) fik hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve) paa Østraat
(† 1523) ved giftermaalet med fru Ingerd Ottisdatter.
Den her omhandlede stue blev nedtagen i 1847 og havde svært
tømmer og en del forsiringer. I 1861 var der endnu levnet deraf i et
nyere hus en stok prydet med udskjæringer, som havde ligget over
døren og senere blev udtagen og indsendt til Bergens museum. Dens
udskjæringer (tegnet 1861) fremstiller ryttere i fuld rustning, er meget
godt gjorte og peger hen paa det 13de eller 14de aarhundrede.
l) Quam i Vdland, det er Kvam i Aurland (udtales Uddland eller Audiand).
’) Slindre er Slinde i Sogndal. Talgsæter, i Bergens Kalvskind nævnes
Tælgsæter i Saudi (Lyster). Talsæter («Thalldsætter») var i det 17de
aarhundrede en ødegaard, hvoraf en løb smør skulde betales til
herregaarden Sørum (i Lyster), der tilhørte fru Ellen Marsvin (1639) og
hendes svigersøn Corfits Ulfeldt (1648), men efter hans fald blev
krongods og i 1662 solgtes (Jordebøger i rigsarkivet 1639, 1648, 1662 og
Kraft IV, 772).
4) Hvad oxeføders adel er, er ukjendt. Soop: Blandt bønder i Aurland
nævnes i skattemandtal fra 1522 Anfind paa Sop, fra 1663 Anders Soeb
i Underdal. 1579 døde en «hustru Gertrud Anfindsdatter Soep» i
Borgund (paa Søndmøre). Beyere er den familie i Aurland, hvortil Absalon
Pedersøn Beyer hørte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
