Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
NORDRE BERGENHUS AMT.
fineste kviste, saa er dog den næring, som disse indeholder, ringe.
Man kan da i almindelighed antage, at saa meget løv, som det
skal til for at erstatte 160 kg. eller 1 skpd. hø, kræver en mands
arbeide i henved fire dage, førend det er tørt og bragt i hus, —
lidt mere eller mindre, eftersom veien er lang eller kort.
Efter en anden beregning kan en mand skjære ca. 200
løv-kjærv paa en dag, vægtig 300 kg., og man sætter 3 løvkjærv
birkeløv i næringsværdi lig 1 kg. hø, men 1 kg. asp lig 1 kg. hø.
Lauvonnen finder almindelig sted i juni maaned. Riset
afhugges ved særegne løvjern, og kjærvene bliver, naar de er tørret,
samlet i større rauk eller stakker. Løvet bliver staaende i
stakker, til man om vinteren tid efter anden fører hjem, hvad man
behøver til smaafæet; ofte tages det paa lauparstreng.
Tang og tare benyttes som foder ude ved kysten, men ikke
alle sorter er lige tjenlige.
Den art, som fornemmelig benyttes til kvægfoder, er butaren
(laminaria esculenta), der giver god og melkedrivende fodring.
Den vokser ud imod havet paa klippegrund, men kastes ikke
eller kun sjelden op paa tangstrandene med anden tang, og
maa skjæres. Den benyttes sammen med torskehoveder som et
fodersurrogat, naar det begynder at blive knapt med høet.
Aalegræs (bændeltang, zostera marina) fortæres baade af kjør
og sauer, saavel i grøn, fersk tilstand, som naar det er vissent.
Sukkerfare, maretare, ogsaa kaldet skjertang (laminaria
saccha-rina), spises ikke af kjør og sauer, ialfald ikke raa. Den kastes
op paa stranden sammen med tongletaren, havtaren (laminaria
digitata), som er den, der mest benyttes til gjødsel og ogsaa til
jodfabrikationen.
Blæretang, knoppetare (fucus vesiculosus), vil kjør og sauer heller
ikke æde, ialfald ikke raa.
Af husd3rrene er hesten den, som liker tare mindst; kjør og
sauer læres lettere op.
Sogn har i gammel tid havt ord for at være et godt
smør-land; saaledes skriver Absalon Pedersøn i sin bog om «Norges
Rige»: «Det tredie stict er Bergens stict. Endog det er mindre
end enten Trondhjem heller Opslo, fordi der er ickun 33
preste-gield vdi, huilchet stict ligger mit vdi Norge, oc er det fasteste
med høge berg, fiorder, viger, strømmer, daler, skouger, oc andre
befestninger, dog er det icke regnendis iblant de wuerdigste, oc
endog det er icke rigt paa korn, dog er det veldigt aff andre
varer, som er smør, oc synderlig j Sogn. Om huilchet mand
dette ordsprog haffuer: koen skider smør j Sogn, huor med det
giffuis tilkende, at Sogn er eit rigt fogederi paa smør, dog faar
mand det ey saa til offuerflødighed, at koen kaster det fra sig.
Vdi Sogn voxer got reent korn, dog endog at de saa haffre vd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
