Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
NORDRE BERGENHUS AMT.
Kommer man i fjordbygderne fra de egentlige kystdistrikter
længer ind, hvor der er større fjeldbeiter, saa fjerner kvæget
sig fra øracen, og man træffer overgangsformer mellem denne og
den norske fjeldbuskap.
Økvæget hører til det mindste kvæg i vort land, da det i
sin oprindelige tilstand kun som undtagelse har en større levende
vægt end 225 kg; som regel varierer vægten mellem 175
og 225 kg. Denne ringe størrelse er dog ikke
eiendommelig for racen, men er betinget af de vanskelige forhold,
hvorunder den har levet; faar den gunstigere livsbetingelser, tiltager
den hurtig i legemsvægt, efter nogle faa generationer indtil 100
kg. Bygningen er som en god melkeraces, som fra gamle tider
har været holdt under mislige livsvilkaar.
Økvæget har som oftest et lidet, velformet hoved, der især
hos de kollede individer oftest er vakkert. Omtrent halvparten
af dyrene er hornede. Hornene er hyppig, hvor de findes,
uregelmæssig stillede og krogede, og de synes at være mest krogede
og mest uregelmæssige paa de steder, hvor dyrene har været
mest udsatte for den mindst gode behandling. Halsen er fin og
tynd, manken og bovene er ofte sterkt fremstaaende. Kroppen
har fortil som oftest baade tilstrækkelig dybde og bredde; men
ryggen er almindelig noget sænket, lænden er for lang,
baglemmernes stilling er sterkt kohaset.
Der gjør sig en gjennemgaaende slaphed gjældende i
hele bygningen: der er meget løse bove hos ethvert nogenlunde
godt melkedyr af denne race. Huden er fin, blød, løstliggende,
elastisk og tynd.
Speilet er hyppig særdeles vel udviklet i størrelse og form.
.Turet er næsten altid stort. Melkeaarerne er store, bugtede og
grenede og gaar som regel langt frem under bugen, som oftest
endende i flere melkehuller.
Økvæget indtager en høi plads som melkedyr, hvilket ogsaa
viser sig, eftersom man i en blot nogenledes udvalgt besætning
af disse smaa dyr kan opnaa et gjennemsnitligt aarligt udbytte
af 1 500 liter pr. ko, medens det ikke hører til sjeldenhederne, at
enkelte individer kan melke lige op til 2 500 liter og
undtagelsesvis endnu mere.
I fjordbygderne heder det undertiden, at de bedste
melke-kjør er smaa kjør ude fra havkanten, naar man først har havt
dem i nogle aar, saa de er blevet opfodret. For at opnaa et
aarligt melkeudbytte af 1 500 liter pr. ko, udfordres der en
rigelig fodring, men ingenlunde en særdeles kraftig fodring.
Hvid bundfarve med farvede sider og hoved, hals, bryst,
bug og tildels Iaar er det hyppigste hos det norske kvæg i
almindelighed, og hos enkelte racer f. eks. telemarkskvæget er dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
