Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
387
saagodtsom det eneste; men denne farve findes ikke saa hyppig
hos økvæget, eftersom det ligesaa ofte er helt sort, rødt eller
graat eller ogsaa flekket med disse farver og hvidt. Der er en
farve, som har fortrin for de øvrige, og det er den graa, da
erfaring har vist, at der blandt økvæget findes forholdsvis flere
graa kjør, der udmærker sig; grunden hertil ligger sandsynligvis
deri, at de graa kjør som oftest har den bedste hud.
Statsagronom Stenersen beskriver fjordracen saaledes:
Hovedet er finknoglet, kort med bred pande, store, klare øine,
haarrige øren, temmelig fremstaaende nakkekam, bred mule; ofte
kollet. Hornene er fine, korte, ikke lyrebøiede som hos
telemarks-kvæget, men bøiede i en regelmæssig, skarp bue, saa spidserne
vender mod hinanden. Halsen er tynd, lidet muskuløs med skarp
halskam, gaaende jevnt over i manken og ryglinjen og nedentil i en
tynd og tom (løs) doglap. Ryggen er tør, skarp og lidet belagt;
ofte finder man den saa tør, at fordybningerne mellem de tre
fire mellemste torntapper tydelig kan sees fra siden. Lænden
temmelig aaben og tør. Krydset er kort, tildels temmelig
afskydende, muskelfattigt og spidst. Halen er middels lang og
finknoglet. Brystkassen har almindeligst passende hvælving og er hos
de bedre individer aaben (d. v. s. aaben mellem ribbenene).
Skulderbladet er temmelig løstliggende og stort, hele skulderpartiet
tørt og muskelfattigt. Rørknoklerne er meget fine og lemmerne
derfor tynde og tørre, — forlemmerne har god stilling,
baglemmerne er temmelig «kohasede» paa grund af det spidse kryds. Man
finder ofte kroghasede og spattede bagben. Huden finder man
altid tynd, fin og løs med mygt haarlag, naar det ikke er
suite-fodrede individer, eller de har gaaet længe ude om høsten, da er
naturligvis hud og haarlag derefter. Hos velstelte individer
finder man oftest et udmærket velformet jur med fin hud,
fremtrædende aarer og velstillede patter. I den mere «primitive
skikkelse» i de snau- eller sultefødende distrikter, er juret saa
lidet udviklet, at man skulde tvile om, at det under nogen
omstændighed kunde faa synderlig udvikling; de bedre stelte kjør
har udmærket veludviklet jur, og dette synes at være et af de
anlæg, som er opbevaret, og som altsaa maa antages at tilhøre
racen. Det samme kan ogsaa siges om melkeaarer og huller:
de veksler efter fodring og røgt. Skal man her dømme efter de
vel røgtede individer, maa aarer og huller betegnes som
gjennemsnitlig gode. Speilet finder man ofte særdeles vel udviklet
saavel hos okse som ko, — i enkelte bygder for eks. flere steder
i Søndfjord og Søndhordland, Sogndal i Dalene og Jæderen,
endog hyppigst godt; men meget daarligere i hele Romsdals Amt,
— her dog igjen noget bedre i Indre Søndmør. Præget er
umiskjendeligt melkepræg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
