- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
389

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

389

som «vestlandskvæget» ; typen er nemlig fuldstændig den

samme, — kun at kyst- og økvæget er mindre og bære flere
mærker efter forkrøblet opdræt end fjordkvæget. Den samme
umiskjendelig type findes i de afsidesliggende fjorddistrikter
som Ytre Sogn, visse strøg af Midtre Sogn og hele Søndfjord og
Nordfjord.

Der er paa mange steder kvæg, som med en fast
ubegribelig seighed har bevaret gode anlæg, som det lønner sig at
opelske. Flere steder i Sogn (Vik, Leikanger), Søndfjord (Holmedal,
Førde, Jølster) og Nordfjord (Indviken, Stryn) udskiller
vestlands-kvæg sig ved bygning og mærker fordelagtig fra det sædvanlige
noget forkrøblede kvæg. Det er vistnok fremdeles «smaat kvæg»,
men «stort kvæg» bør der ikke være paa Vestlandet.

Der er mange eksempler paa, at unge kjør, indkjøbt fra
andre steder, hvor snau- og sultefodring havde været det
almindelige, og hvor forkrøbling og forkuelse maatte ventes langt
fremskreden, uventet hurtig udviklede sig til ganske fortrinlige
melkere, naar de overflyttedes til gunstigere forhold.

Dette lille, sent udviklede og tørre kvægslag er helt uskikket
som kjødkvæg; men melkepræget er fremtrædende, og disse
smaa kjør paa omkring 250 kg. levende vægt kan paa god
fodring ikke sjelden levere et aarligt melkeudbytte af 2 å
3 000 kg.

Interessen for kvægforædlingen tog fart, da man begyndte
at ophjælpe den egentlige fjordrace. De forsøg, som er gjort i
amtet med andre større kvægracer, baade udenlandske og med
vort større dølefæ, har ikke slaaet an, fordi krydsningen
mellem disse og fjordkvæget viser sig at være uheldig. Afkommet
vil gjerne blive trangbygget, langbenet, benstort og af grovere
præg med fordring paa en mere rigelig vinterfodring og bedre
havnegange, end amtet i almindelighed kan skaffe; afkastningen
af de fremmede indførte og med disse blandede dyr bliver
mindre end af det rene fjordkvæg, naar der gjøres et godt
udvalg.

I Førde er mange udmærket gode kjør af fjordrace; disse
er meget søgte fra tilgrændsende distrikter, da de paa god
fodring viser sig at være gode melkedyr.

Bestræbelserne for fremme af fjordkvæget er foregaaet i de
sidste 10—15 aar ; før udstillingerne og kvægavlsforeningerne
begyndte, var der overmaade lidet foretaget for Vestlandets
kvægavl, arbeidet var spredt.

Hvis man sammenligner vestlandskvæget paa de senere
udstillinger med dyrene paa ildstillingerne for ti aar siden, saa
viser der sig stor fremgang i bygning, størrelse og udvikling i
det hele i denne korte tid. Fremgangen skyldes et omhyggeligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free