Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 NORDRE BERGENHUS AMT.
Den almindelige pris paa nysilet melk i Sogn var pr. liter fra
8 øre i Borgund til 16 øre i Sogndal og 20 øre i Sulen, og i
Fjordene fra 8 øre i Kinn til 15 øre i Selje og 20 øre i Bremanger.
Prisen paa den til meierierne leverede melk var i Sogn fra
7 øre i Hafslo, Leikanger og Balestrand til 10 øre i Lærdal og
14 øre i Sogndal, og i Fjordene fra 8 til 10 øre pr. liter.
Prisen paa smør pr. kg. i Sogn var fra kr. 1.32 i Yik til
kr. 1.60 i Kirkebø, og i Fjordene fra kr. 1.30 i Kinn til kr. 1.60
i Hornindalen.
Prisen pr. 100 kg. hø var i Sogn fra kr. 5.50 i Lavik til
kr. 7.35 i Vik, og i Fjordene fra kr. 4.50 i Hornindalen til
kr. 7.00 i Daviken.
Prisen paa halm pr. 100 kg. var i Sogn fra kr. 3.25 i Aardal
til kr. 6.65 i Vik, og i Fjordene fra kr. 2.50 i Gloppen, kr. 2.75
i Askvold til kr. 4.80 i Førde.
Sætre Og sæterdriften. Det er det almindelige i amtet,
at kreaturerne om sommeren sendes til sætrene. Efter I. GruHe
«Stølsdriften paa Vestlandet», 1891, havde amtets 2649 gaarde
1771 sommerstøler og 810 vaarstøler; disse gaarde holdt 61448
melkekjør og 30 844 gjældfæ, hvoraf 42 820 melkekjør og 1 7 702.
gjældfæ sendtes til sætrene.
Amtets aarlige produktion af melk anslaaes til 54.7 millioner
liter, hvoraf 15.8 millioner falder paa sætrene.
Hvorledes disse tal er fordelt paa herrederne, viser tabellen
pag. 398 og 399.
Naar græsvæksten i fjeldet er saavidt fremskreden, at der
er beite, sendes kreaturerne, ofte baade storfæ, heste, sauer og
gjeter, tildels kun storfæ, til sætrene, hvor der er opført huse
for dem, der skal passe kreaturerne, og for behandlingen af
melken og melkeprodukterne. Opholdet paa sæteren udstrækkes,
indtil enten beitet er udnyttet, eller veiret udimod høsten nøder
folk og fæ til at trække sig hjem.
Med sæterdriften eller stølsdriften udnyttes de fjernere eller
høiere liggende beitestrækninger, som ikke kan drives hjemmefra.
Sæterdriften er ikke jevnt fordelt over amtet, men er
vigtigst i de indre bygder, medens kystegnene for det meste har
sit kreaturstel hjemmefra. Bebyggelsen i kystdistrikterne er
tættere, og der er mindre afstand mellem gaardene og mellem
nabogrænder.
Kystens øer er ofte bebyggede langs strandene og tildels i
det indre. Ofte er endog de af bebyggelse og dyrkning ikke
optagne strækninger saa smaa, at de kun afgiver en utilstrækkelig
udmark for gaardens kreaturer. Dette er ofte tilfælde ogsaa paa
halvøerne mellem de større og mindre fjorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
