Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
397
Fjeldene paa disse naar sjelden til meget stor høide og har
tverdale, hvis bund og sider tildels er sterkt bebyggede langt
ind fra sjøen eller fra hoveddalføret. Det ubebyggede terræn er
ofte ikke større, end at kreaturerne, især faarene, fra de
modsatte sider mødes paa fjelddragets høide.
I de indre bygder hæver fjeldene sig ofte op til 1000 å 1200
meter over havfladen og danner et ofte fladere høifjeld, som
ligger over den paa Vestlandet ikke høit liggende trægrændse
og over den høide, der er skikket for fast beboelse aaret rundt.
De beboelige strøg danner somoftest kun trange dale i fjeldet,
og disse er udfyldte af en fjordarm eller af et fjeldvand eller
gjennemstrømmede af en elv, som i stryg haster udad mod
nærmeste fjord. Bebyggelsen og den dyrkede jord ligger da
langs dalbunden og opover de ofte sterkt skraanende fjeldsider.
Ovenfor bøgjærdet kommer saa buhagen, hvor kreaturerne beiter
vaar og høst. En birke- og furuli strækker sig stundom opefter
fjeldsiden, indtil høiden og stormene sætter en grændse for
trævegetationen. Over denne forholdsvis venlige dalbund eller
fjord-strand hæver sig fjeldet.
Heroppe er det sæterbebygningen hører hjemme; sætrene
ligger spredte dels paa fjeldskraaningerne langs trægrændsens
øverste kant, dels indover vidderne i dalsænkninger og botner,
hvor vegetationen i nogle sommeruger er saavidt rig, at den kan
give beite for et større eller mindre antal kvæg, og hvor der er
adgang til vand til kogning, rengjøring etc. Almindeligst er
stølen lagt ved en fjeldbæk eller en elv. Undertiden kan et
større antal støler ligge temmelig nær hverandre langs en
skraanende li eller en aaben dalsænkning og et større antal kreaturer
være samlet paa et forholdsvis indskrænket omraade og frembyde
billedet af et rigt og selskabeligt liv. Men ofte ligger ogsaa de
enkelte sætre — undertiden kun et par smaa stenhytter —
spredte omkring i fjeldet i forladt ensomhed og fjernt fra
nærmeste nabo.
Sæterstellet er af stor betydning, og en meget stor del af
den i aarets løb faldende melk bliver behandlet paa sæteren.
29 procent eller over V* af melkeafkastningen falder paa sæteren.
Naar sommeren kommer, drager i amtet ca. 300—500 budeier
til stølen, hvor de behandler 15—16 millioner liter melk til en
værdi af 1 192 000 kroner.
Somme steder er budeien hele døgnet paa sæteren; dette er
i amtet tilfældet i 13 herreder; i 10 herreder er hun kun delvis
paa stølen hele døgnet, og i 6 herreder er det regel, at hun ikke
er paa sæteren hele døgnet.
Er veien forholdsvis kort, 3 til 6 kilometer — i Søndfjord
op til 8 å 10 kilometer —■, overnatter budeien vistnok i regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
