Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
NORDRE BERGENHUS AMT.
paa stølen, men gaar hjem om dagen. Efter veiens længde gaar
hun hjemmefra kl. 5 til 7 om eftermiddagen og kommer til
stølen til passende melkningstid, melker og steller det fornødne
om aftenen, overnatter i stølshuset, melker kjørene den følgende
morgen, steller melken, vasker kopper og kar etc. og gaar saa
hjem igjen; ofte bringer hun med sig den afskummede fløde
eller noget surmelk til husholdningen hjemme eller endog al den
nymelkede melk; hun kommer hjem til gaarden igjen kl. 7 til 9
om formiddagen. Tildels bliver budeien paa stølen ogsaa om
dagen en eller to gange i ugen for at kjærne eller yste. Fra
et par herreder inderst i Nordfjord gaar budeien til stølen kl. 5
å 6 om morgenen og kommer hjem igjen derfra kl. 8 ä 9 om
aftenen.
Fra vaarstølerne gaar man somoftest hjem baade morgen og
aften, og herfra bringes da i de fleste tilfælde hver gang al melk
hjem i nymelket tilstand.
I en flerhed af de vestlandske stølsdistrikter kalver kjørene
under den sidste del af vinteren og begyndelsen af vaaren og
kommer derved til under opholdet paa sæteren i regelen at
befinde sig omtrent i midten af melkningsperioden. Undtagelsesvis
forekommer det, at flerheden af en gaards kjør kalver i november,
naar man har forholdsvis god hjemmebø og skralere stølsbeite.
Men det almindelige er, at kalvningen indtræffer om vaaren.
Naar koens melkningsperiode ansættes til 8 maaneder om aaret,
saa vil den daglige middelsmelkning for hver ko efter de for
fogderierne officielt ansatte middeltal blive omkring 4 liter.
Til lavtliggende vaarstøler drager i gunstige aar allerede fra
midten af mai til begyndelsen af juni de første bølinger. De
høiereliggende sommerstøler bliver sjelden tilgjængelige før i
midten af juli, da sneen somoftest først gaar bort i juni maaned.
Tildels kan ogsaa sneen og vandstanden i elve og bække, der
ligger i stølsveien, være til hinder for en tidligere buføring, uagtet
sneen paa selve stølen er borte.
Ogsaa hjemflytningen fra stølen er afhængig af stedet og
veiret. Jo høiere over havet stølen ligger, jo tidligere bliver
veiret om høsten haardt. Sædvanlig pleier den sidste halvdel af
september at bringe kulde og sne, saa kreaturerne lider ondt, og
melken aftager.
Hjemreisen finder derfor sædvanligst sted ved michaeli tider
(29de september) eller indtil 14 dage tidligere.
For de høiestliggende og for veiret mest udsatte
sommerstøler eller egentlige fjeldstøler kan stølstiden sættes fra midten
af juli til midten af september eller til omkring 60 dage, som
altsaa bliver den korteste stølstid. Paa daarlige støler kan det
utilstrækkelige beite uafhængigt af veiret nødvendiggjøre en tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
