Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
401
ligere hjemflytning. For lavere og mere bekvemt tilliggende
støler vil der kunne lægges til en uge eller to om vaaren og
til 70 å 90 dage.
Hvor sommerstølerne ligger høit tilfjelds og sent bliver
snebare og tilgjængelige, har man gjerne lavereliggende og lettere
tilkommelige vaarstøler, hvor kreaturerne beiter et par uger, før
de drives til sommerstølen, og et par uger efter hjemkomsten
fra denne.
Det er kun 3 herreder i Søndfjord og 1 herred i Ytre Sogn,
som ikke har sætre. I amtets samtlige øvrige 29 herreder er
derimod denne bedrift mere eller mindre vigtig. I de indre
bygder er det sædvanligt at have baade sommer- og vaarstøler,
medens de sidste ofte mangler længere ude i fjordene.
Afstanden fra gaardene til stølerne, især de egentlige
som-merstøler, er meget forskjellig, fra et par lige op til 30 ä 35
kilometer. De længste veie falder hovedsagelig paa herrederne i
Indre Sogn. Et par af disse, Lærdal og Borgund, sender en
ikke ringe del af sit kvæg til stølsbeiterne i Vang i Valdres og
Hemsedalens fjelde. I dette tilfælde bliver veien betydelig
forlænget. En del af stølerne ligger i noksaa rimelig høide, fra
100 meter og opover, men den større del ligger temmelig høit,
fra 500 lige op til 1200 å 1300 meter over havet.
Hvor afstanden fra bygden ikke er altfor stor, og hvor der
om vinteren er fremkommeligt til stølen med hest og slæde, der
flades ofte indhegninger, sætervold, «kvi», der gjødsles med den
paa stølen faldende gjødsel og slaaes om sommeren, hvorefter
høet kjøres hjem paa sneføret om vinteren.
Sætervold eller sætervang mangler imidlertid somoftest.
Nærmest om sælet er jordsmonnet ofte optrokket. I vedholdende
regn, naar jorden er blevet opblødet, er der søle udenfor
støls-hytten, og det falder ikke let at iagttage den fornødne
renslig-hed indendørs.
Er der fjøs paa stølen, saa kastes gjødselen ud fra dette
og bliver liggende i en dynge.
Det har været sagt, at sognesætrene i det hele ikke altid
var renslige. Dette gjælder imidlertid ingenlunde alle.
Paa flere sætre ovenfor Sogndalsfjæren, i Kaupanger,
Amle og Sogndal er en høi grad af renslighed, saavel hvad
angaar menneskene selv som melkens behandling. Rensligere end
Indre Sogns gammelost bliver ingen ost behandlet (dr.
Johan-Olsen).
Undertiden ligger et enkelt sæl isoleret for sig selv; som
oftest er i det mindste to sæl paa tunet. Ofte er der bygget
et større antal sæl paa samme sted. ikke sjelden 6—8 eller flere,
26 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
