Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
421
raske, lette trav, udholdenhed og sikre fod er egenskaber, der
giver den et høit fortrin som reisehest.
Henrik Wergeland karakteriserer i sin fortale til «Spaniolen»
den her omhandlede hest, som han forøvigt kalder «dølehest»,
som den ".æselgraa, æselvesle, men dromedarsterke og sikre
dølehest.»
Der er nogen forskjel mellem hestene i forskjellige bygder,
eftersom den har været stelt i tidernes løb.
Man kan sikkert skjelne mellem de heste, som er opdrættede
i Søndfjord, de fattigere egne af Nordfjord og Ytre Sogn, paa
den ene side og hestene i Indre Nordfjord (Gloppen, Stryn, Opstryn
etc.) paa den anden side. Mager jordbund, karrig næring,
uheldig avl og opdræt har sat sit mærke paa de første, medens de
sidste ved sin større dybde og bredde, førere benbygning, bedre
kropsinddeling og størrelse viser, at de er opdrættede under
gunstigere vilkaar.
Paa de smaa gaardparter er der i almindelighed kun én hest,
eller man har andel i en; men denne ene hest er som oftest en
hoppe, og der avles ikke saa faa heste, i ethvert fald paa mange
steder mere end for eget behov.
Medens antallet af føl under 1 aar i 1891 udgjorde 4.8 pct.
af det samlede antal heste i riget, var antallet af føl under 1
aar i Nordre Bergenhus amt 13 pct. af amtets samlede heste.
De indre bygder af Nordfjord er et af Vestlandets vigtigste
hesteavisdistrikter. I sin mest oprindelige skikkelse findes
vest-landshesten i Søndfjord. Den er her sjelden større af høide end
omkring 133 cm., har spæd krop- og benbygning, brystkassen er
oftest temmelig fladribbet, krydset kort, rundt, afskydende og
tilspidset, hoftevinkelen derfor meget aaben, kryds og laars
muskulatur lidet fyldig, men dog temmelig markeret, haseleddet dygtig
kroget, bogen kort og steil, underarmen derimod af god længde,
saavel for- som bagfod spinkel, men udmærket tør, ligesom senerne
er godt fraskilte og spænstige. Ryggen er kort og smal og meget
høitornet, ligesaa lændepartiet, der ofte paa grund af fortidlig
brug findes opadbøiet, dels ogsaa indskudt i det toppede kryds.
Manken er lav, halsen lavt ansat, kort og bred med kort og stiv
forening med hovedet. Hovedet er ofte uforholdsmæssig stort,
men altid tørt og markeret, med bred og flad pande,
fremstaa-ende øiebuer, store, vakre øine med et mildt og klogt udtryk,
store næsebor og lige næseryg. Det vakre hoved skjæmmes ofte
af vidtstillede, korte og grove øren og af svag haarvækst i
pande-luggen; halen er ligeledes ofte tyndhaaret, hvilke feil dog maaske
mere hidrører fra den mangelfulde renslighed og deraf opstaaet
kløe med haarudfald. Efter dette billede at dømme skulde man
ikke tiltro denne lille best synderlig brugsdygtighed i nogensom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
