Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
NORDRE BERGENHUS AMT.
helst retning, navnlig skulde den flade brystkasse tyde paa ringe
udholdenhed og den tilsyneladende svage og muskelfattige
bagpart paa liden kraft.
Heller ikke skulde lemmernes vinkelforhold: den aabne
hofte-og skuldervinkel, tyde paa synderlig hurtighed.
Erfaring viser imidlertid, at vestlandshesten har en i forhold
til størrelsen og øvrige bygning forbausende drage- og bærekraft ;
ligesaa er den mærkværdig seig, udholdende og har god vilje.
Dens trav er vistnok ikke langstrakt, men saa meget mere rapt,
let og saaledes dog tid svindende. Denne lille uanseelige hest er
ved sin ydeevne et saare nyttigt dyr. Det er med denne hest
skydsstationerne landet rundt forsynes. Paa de mest befærdede
ruter gaar vistnok mange af dem tilgrunde ved uvittig kjørsel og
utilstrækkelig fodring og slet stel.
Den forædlede vestlandshest repræsenteres af
søndmøre-vosse- og kvinherred-hesten, og i Nordre Bergenhus amt af
nordfjordhesten. Den ægte vestlandstype findes her i en ædlere
form: større, god dybde og bredde, bredere og muskelfyldigere
kryds og Iaar, førere benbygning, heldigere vinkelforhold af
skelettet og i det hele taget en mere harmonisk kropsinddeling.
Gjennemsnitshøiden for disse kan ansættes til ca. 144 cm.
man-kemaal, medens det dog ikke er nogen sjeldenhed, at hingsterne
opnaar 149 ä 151 cm.
Farven er meget forskjellig; hyppigst er den mørkere eller
lysere gul med sort aal langs ryggen, sorte ben, sorte tverstriber
zebrategninger) især paa forknæerne og den nedre del af
underarmen, samt undertiden (som hos æslet) med en sort stribe over begge
bogene, hvilken med aalen langs ryggen danner et kors. I høiest
anseelse staar den saakaldte hvidborkede farve, det vil sige den
melkehvide med sort aal og sorte ben. Oftere har det været
udtalt, at denne farve skulde være den for racen eiendommelige
og oprindelige, hvilket dog af flere grunde er usandsynligt og
fornemlig paa grund af, at denne farve paa Island, hvor hestene
nedstammer fra norske fjordheste uden nogen fremmed
indblanding, er aldeles ukjendt; blandt hestene paa Island er der næsten
ikke borkede og kun meget faa blakke; farven er der
almindelig broget («skjævet»); det er derfor ikke usandsynligt, at denne
farve ogsaa hos os i fortiden har været almindelig, saa meget
mere, som den tildels endnu findes i enkelte bygdelag, hvor man
har yndet den, som f. eks. paa Voss; sandsynligvis er den
borkede farve engang opstaaet tilfældig, og da man har fundet
behag i den, har man søgt at forplante og konsolidere denne.
Foruden de forskjellige gule farver findes ogsaa den graa,
ligesom disse med sorte ben og aal, og fremdeles den brune, sorte,
røde og blaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
