Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
427
kun under den forudsætning, at man de sidste par maaneder
giver rigelig og nærende føde; først et helt aar ældre ansees det
for stort udbytte, naar de i saakaldt fedet stand opnaar den
ovennævnte vægt af 110—120 kg., men der maa ogsaa da ofres en
uforholdsmæssig betydelig mængde korn den sidste tid af fedningen.
Svinets tilsyneladende urenslige maade at te sig paa har
givet rum for den opfatning, at det opholdsted, man byder dem,
kan være saa svinsk det være vil uden at skade, ja, at svinene
endog trives bedst i gyseligt svineri. Den glubskhed, man
træffer hos daarlig holdte svin, og hvormed de kaster sig over alt
ædendes, har fremkaldt den opfatning, at man i svinestien kan
blive kvit alt affald uden hensyn til næringsværdi, velsmag,
gavnlighed eller skadelighed.
Svinene er af naturen ikke saa urenslige, at de trives i
urenslighed. Skjønt svinene hører til de tykhudede, har de dog
en meget ømfindtlig hud. Insektstik, utøi o. s. v. plager dem.
De ynder derfor at bade sig; badet er jo ikke altid det rensligste,
idet de gjerne vælter sig i dynd og i skidne vandpytter, men
hensigten er renslighed -— eller rettere at give huden et
beskyttende overtræk imod insektstik og at hindre den kløe, der
ofte plager dem. Svinene paa stald vælger den luneste og tørreste
krog til leie, og deres gjødselplads er paa den modsatte kant;
de ynder et varmt, blødt og rensligt leie, og dette er
betingelse for deres trivsel. De finder sig i mangt og meget ved
kostholdet, som ingen andre dyr vilde gjøre; men de vantrives
ved en sur, skidden og ildelugtende krybbe. Ofte ligger grisene
i gyselige hul, meget mørke, trange, uden særskilt leieplads, uden
halm til leie, men med en stinkende pøl paa gulvet. I disse
omgivelser vantrives svinene.
Landsvinet ansees for en daarlig, sent udviklet og lidet
fededygtig race.
Først efter 19 maaneders fødning faar det, som berørt, omtrent
den samme eller nogle faa kilo større vægt end den, man med en
tidlig moden race opnaar efter 7 å 8 maaneder.
Svineholdet vilde lønne sig bedre, naar der anskaffedes bedre
slag, og de opdrættedes og røgtedes saa vel, at de ikke igjen
hurtig tabte sig.
I. A. Krogh beretter i sin beskrivelse af Nordfjord:
«Hos endeel fornemme Folk haves en Afart, kaldet
Vestindiske Sviin, hvilke ikke synes af være adskilte fra de
almindelige. »
Ren. Antallet af rensdyr udgjorde efter tællingen i 1891
664. Af disse holdt de fleste, nemlig 500, til paa høifjeldet i
Aurland og 125 i Borgund herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
