- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
426

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

426

NORDRE BERGENHUS AMT.

i Selje (3 329 mod ca. 2 500 i 1875); derefter kommer Ytre
Holme-dal, Daviken, Kinn, Stryn, Breim, Bremanger. For det meste holdes
gjeten paa steder, hvor faarehold i rimelig mængde efter
naturbeskaffenheden findes mindre tjenligt, eller hvor ingen skog er.
Paa saadanne steder ansees gjeten for et fordelagtigt dyr, idet
den i forhold til den afdrot, den giver af melk og kjød, er billig
at føde. Iøvrigt er der i alle herreder store strøg, hvor aldeles
ingen gjeter holdes.

I somme herreder holdes gjeten paa stølen, saaledes i
Aardal og Leikanger med 1 000 stykker hver, Lærdal Aurland,
Balestrand, Kirkebø, Gloppen og Breim med fra 200 til 600 stykker
hver samt Vik og Lavik.

Det samlede antal gjeter, som kommer paa sæteren, turde
kunde anslaaes til ca. 6 000 for hele amtet.

Det er saaledes kun en forholdsvis liden del, som sendes
med paa stølen. Størstedelen holdes i regelen hjemme ved
gaardene og streifer omkring i de nærmeste fjelde, hvor de kan
udnytte beiter, som ikke er tilgjængelige for andre husdyr.

For endel af stølsgjeterne drives der ikke særskilt melkestel,
idet melken af disse siles sammen med komelken og behandles
under et med denne. Dette gjælder særlig de distrikter, hvor
gjeteantallet er forholdsvis lidet og fordelt paa mange hænder.
Hvor antallet er større, føres derimod særskilt melkestel for
gjeterne, saaledes at melken ystes for sig selv til hvidost, og mysen
indkoges til gjetemysost.

Gjeternes melkeafkastning anslaaes til fra Vä til 2 liter om
dagen, det almindeligste turde være 1 liter daglig i gjennemsnit
eller maaske lidt mere. Man regner i fuld stølstid — 90 til 100
dage — en afkastning for hver gjet af 9 kg. hvidost og 9 kg.
mysost. Regnes salgsprisen til henholdsvis kr. 0.15 pr. kg.
hvid-ost og kr. 0.75 pr. kg. mysost, skulde afkastningen paa sæter
gjennemsnitlig beløbe sig til kr. 8.10 pr. gjet.

Udbyttet i Nordre Bergenhus amt af 6 000 gjeter paa sætrene
bliver saaledes kr. 48 600.00.

Svin. Svineholdet er siden 1875 steget noksaa betydeligt,
dog næsten blot i Sund- og Nordfjord. Nogen forbedring af
svineracen eller i driftsmaaden kan neppe i almindelighed paavises,
og udbyttet kunde blive større ved en bedre driftsmaade og
bedre racer.

Et 7 å 8 maaneder gammelt svin af god federace, f. eks.
middelsstor yorkshire, vil, naar det holdes, som det bør, uden
vanskelighed kunne drives op i en slagtevægt af 110 til 120 kg.;
et svin af den almindelige landrace og opdrættet paa den
almindelige daarlige maade naar neppe i samme alder 45 kg. og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free