Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
437
der lige op til kirkeskibet eller ogsaa er adskilt fra dette ved en
mindre, ligesidet firkant. Den simpleste og derfor vistnok ogsaa
ældste form er en blot og bar aflang firkant, nden sideskibe, til
kirkeskib og imod øst et halvrundt kor. Rundt om har kirken
dernæst undertiden et lavere parti, et slags ydre sideskib, den
saakaldte svalgang. I ganske enkelte tilfælde slynger denne sig
ogsaa omkring koret, undertiden findes den blot i vest ved
hovedindgangen. Somoftest faar den lys udenfra gjennem låve
arkaderækker, som man kalder dverggallerier. Anbringelsen af
denne svalgang skyldes nærmest omsorgen for at støtte bygningen
og give den større modstandskraft mod trykket fra taget og for
at gjøre den varmere og bevare grundstokkene mod fugtighed.
Hovedtrækkene i stavkirkens konstruktion er følgende:
Umiddelbart paa grundmuren lægges de saakaldte sviller,
vandret anbragte tømmerstokke, der løber rundt hele bygningen,
og fra hvilke der i alle hjørner, tildels ogsaa, naar bygningen er
lang, mellem hjørnerne, reiser sig lodrette stokke, de saakaldte
staver, af hvilke hele bygningssættet har faaet sit navn. Disse
forbindes igjen foroven med sviller eller, som de her kaldes,
stavlægjer, og rummet mellem dem udfyldes med opretstaaende,
i hinanden pløiede planker eller kløvede og telgjede stokke. Fra
stavlægjerne hæver svalgangens tag sig mod sideskibets paa
samme maade opførte væg, kirkens egentlige væg, der med et
nyt tag nærmer sig den væg, der hviler paa de mellem
midtskibet og sideskibene anbragte søiler, hvilke først er blevet
forenede indbyrdes med runde buer og dernæst med et slags
arkaderækker. I denne øverste og inderste væg findes nu sædvanlig
nogle smaa lysaabninger, og fra dens øverste rand gaar det
egentlige hovedtag, taget over midtskibet, sammen, baaret af aaser,
hvilke der, hvor de forenes i tagryggen, er saaledes tilhugne, at
de danner en bue. De trappevis paa hinanden følgende tage
afbrydes igjen i det ydre af gavle over indgangsdørene mod vest
og paa langsiderne og over disse atter ofte af nye gavle, der
springer frem fra skraatagene over sideskibene. Koret har sit
eget, isolerede, sukkertopformede tag. Øverst paa midtskibet
sidder en liden tagrytter, og i nogen afstand fra kirken staar som
(in særskilt bygning et klokketaarn (klokkestøpel). Dette er
hovedtrækkene i den mest udviklede stavkirke-form, fra hvilken der
imidlertid findes forskjellige undtagelser.
Stavkirkerne er ofte smykkede med udskjæringer, eller
rettere reliefarbeide. Forsiringerne er snart ganske smale, snart
igjen noget bredere slyngninger, der forbindes i uopløselige
knuder. Hist og her stikker der frem et dragehoved, undertiden
med vidt opspilet gab eller den bider sig fast i et uhyre, der
har kroget sig op over dørbuen, og hvis krop man kan følge
k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
