Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
NORDRE BERGENHUS AMT.
hele planken nedover paa den anden side. Midt inde mellem
disse slyngninger er der undertiden ladt aabent et lidet, aflangt
rum, hvor en riddersmand tilhest hæver sin landse mod en
vinget orm, der styrter ham imøde. Rundt om i kirken møder man
saadanne forsiringer, over og omkring dørene, paa
søjlehovedernes skjoldformede sider, paa bænkeryggene.
Paa Urnes kirke, hvis snitværk ansees for at være noget af
det ældste, som man har, er det endnu kun striber og
dragefigurer, der slynger sig sammen i endeløse knuder ; de løser sig
ikke op i større partier med nogen bestemt leddeling, men
bedækker det hele i et broget og sammenhængende mønster. De
simple baandslyngninger blandes senere med dyre- og
planteformer. Den vilde, fantastiske karakter, der ved de ældste kirker
gjør et saa eiendommeligt indtryk, afløses senere af en maner
uden saa fremtrædende særpræg. Henimod reformationen
forsvinder denne stil sammen med stavkirkebygningen.
Portalornamentiken i vore stavkirker kan deles i to grupper,
den elegante sognetype og den energiske, mere bredt skaarne
telemarkske. Sognekirkerne var, naar Urnes undtages, klassiske
typer af vor stavkirkebygning og omtrent fra ens tid De
telemarkske tilhører et længere tidsrum, og flere er produkter af en
senere kultur.
I Urneskirkens indre optræder ogsaa en anden række
ornamenter af en fra de nysbeskrevne helt forskjellig art, der ansees
at være mærker efter en nyere paavirkning. Fordybningerne
mellem ornamenterne er usædvanlig dybe i Urnes kirke, kanterne
er skarpe og overfladen kun svagt buet, ligesom dyrene og deres
hoveder er holdte i profil.
Disse ornamenter erindrer i et og alt om irske motiver;
ornamenterne er en række bredere baandlignende og en række
finere traadlignende slynger, af hvilke hine stundom ender i
tynde slangehoveder og udstyres med forben og en svungen hale,
medens disse omcirkler dem i fantastiske bugter; et helt firbenet,
langstrakt tyndt dyr, der visselig skal forestille en løve,
forekommer, det hele er vistnok tænkt at forestille en kamp mellem
løve og slanger, som man ser i gavlen paa Urneskirken.
Særskilt er udskilt under navn af urnestypen de stavkirker,
hvori der forekommer ornamenter, som er fælles for de kristne
kirker og hedendommen, hvilke ornamenter synes at forsvinde
omkring aar 1100.
Den sognske type kaldes saa, fordi den forekommer i alle de
nu bevarede sognske portaler fra stavkirkernes egentlige
blomstringstid (1150—1250). Urnes kirke med sin irske ornamentik er
ældre. Den sognske type synes at have strakt sig over Bergens
stift, Valdres, Hallingdal og Gudbrandsdalen og findes i følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
