- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
447

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

447

gjennem rummet i en høide af 4—5 alen fra gulvet; denne
tver-bjelke, hvorpaa der ofte sættes husgeraad eller hænges tøi,
kaldes «beten». Taget bestaar af bord med næver og torvbelæg.
Paa en af siderne, gjerne i nærheden af indgangen til koven,
stiiar ildstedet. Dette bestod indtil midt i vort aarhundrede af
en grue med en graastens forhøining omkring, over denne var
der lagt en stenhelle. Dette var hele ovnen. Pibe eller rør
fandtes ikke, røgen gik simpelthen ud gjennem et hul oppe under
loftet og ud gjennem ljoren. Denne maatte staa aaben under
kogningen, og blev røgen for slem —■ hvilket nok var altfor
almindeligt — maatte ogsaa døren op. Desuagtet stod der oftest
fuldt af røg under loftet; dette er derfor i alle disse «stover»
sort fra øverst til nederst den dag idag, saa det skiller sig skarpt
af mod de lyse tømmervægge nedenfor. En stor forbedring var
det, da man for 50 aar siden flk ordentlige kogeovne med
aftrækskanal for dampen og kakkelovne med piber. Man blev da
kvit den ulidelige røg, der vistnok har været en af aarsagerne
til kroniske taareveislidelser, der paa disse kanter ofte sees hos
gamle folk. Rummet kunde nu holdes passelig opvarmet,
ventilationen besørgedes gjennem ljoren, der fremdeles bruges den
dag idag. Stoven er forsynet med to vinduer, der staar paa
samme væg — gjerne den væg, der er ligeoverfor
indgangsdøren og indgangen til koven; disse er altid paa samme side.
Koven, der gjerne er de gamles eller kaarfolkenes rum, er i
almindelighed 4 — 5 alen bred og 6—7 alen lang. Den er
forsynet med ovn og et, sjelden to vinduer. Saavel koven som
svalen har almindeligt loft som i moderne huse. Disse «stover»,
saaledes som de nu er indrettede med kakkelovn og med sin
ljore, er luftige, sunde rum, der vistnok passede godt som
familiens «eneværelse», naar hensyn tages til det enkle liv, folk
tidligere førte. Det store rum med ljoren og det høie, mørke loft
med de lyse tømmervægge gjør et eiendommeligt, værdigt
indtryk; særlig naar man ser det pudset til helg, vil det altid
bringe den fremmede til at tænke paa «hallen» i gamle dage.
Til en velbygget gaard hører desuden en «nystove», ofte bygget

1 stabburstil; der har familien sit klædeskammer, sit
forraadskam-mer med «stabbursmaden» og nu og da ogsaa et snedkerværksted.
En eller et par af smaabørnene har ofte sit tilhold i koven
hos «gamlefolkje». De voksne piger og ofte ogsaa gutter — ikke
alene tjenere, men ogsaa husets børn — ligger ofte i fjøset. I
Nordre Bergenhus amt laa saaledes i 1891 ikke mindre end

2 066 kvinder og 1 446 mænd i fjøset. De gamle røgstuers tid
paa disse kanter er snart forbi. I de sidste 10—15 aar er der
neppe bygget nogen røgstue i Nordfjord.

De nye boliger, der har afløst spærrestuerne, skiller sig lidet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free