- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
446

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446

NORDRE BERGENHUS AMT.

naar Vaarkniben kommer; men det galeste er, at dog Mængden i
henseende til Paasætningen om Høsten ogsaa gjør sin Regning
paa dette, som skulde i det ringeste for en Deel ikkun ansees
som en Nødhjælp.

Ildhuuse, Hølader, Smidiehuuse, samt den meste Deel
Gard-flore og Nøster opføres af Stav verk med Bordklædning om; men
de øvrige Huuse bygges gjerne alle af Tømmer. Stenhuuse
veed man ikke i Søndfjord af at sige; thi de smaa
Baade-skjul, eller om man vil give dem Navn af Nøster, som paa
Jølster findes at have de tvende Langsider opførte af Steen,
fortjene just ikke egentlig at komme i Betragtning som Gaardhuuse.

Mestendeels alle Sæte- og Ildstuer, samt Sengeboder eller de
saa kaldede Lofter, ere nu omstunder forsynede med eet eller
to smaa Vinduer, men af Kakkelovnsstuer gives endnu faa
hos Bønderfolk, og af de saakaldede Peiser eller et Slags
Kaminer med opdraget Rør gjennem Taget, endnu mindre, end af
virkelige Kakkelovne. Men Røgovnene ere de almindeligste og
visseste overalt at antræffe i deres Sæte- og Ildstuer; og om
disse i Anledning af den Kongelige Ordre om Peisers Oprettelse
i de Stuer, som herefter bygges, vil med Tiden gaae af Brug,
overlades til vore Efterkommere at erfare. Saameget veed jeg
vist, at Bonden nødig skiller sig ved sin Røgaare, som giver
ham selv større og langvarigere Varme og tillige Tømmeret i
hans Stue formedelst Gjennemtrækkelse af Røgen mere Styrke og
Varighed end Peisens Brug kan tilveiebringe ham.»

At opfore røgovne blev forbudt af frygt for den ildsvaade,
man antog, at de udsatte husene for, ved reskript af 16de okt.
1776; men ved kgl. resolution af 28de mai 1802 blev dette
reskript ophævet.

I Nordfjord er i de sidste 20 aar foregaaet en stor
forandring i vaaningshusenes indredning. Man er ophørt med at
bygge røgstuer, der i alt væsentligt lige til den sidste tid
byggedes paa samme maade som i gamle dage. En gammel røgstue
i Nordfjord er oftest opført paa en solid graastensmur; den er
gjerne bygget af svært tømmer — furu — og bestaar af svalen,
stoven og koven.

Gjennem svalen, der i almindelighed er af ca. 4—5 alens
længde og ca. 3 alens bredde, kommer man ind i det egentlige
beboelsesværelse stoven. Den er i almindelighed 8—10 alen
i firkant; det eiendommelige ved den er, at den har selve
hustaget til loft.

Bjelkelaget paa siderne har en høide af ca. 4—5 alen,
rummets .»største høide fra gulvet til tagvinkelen er 8—9 alen.
Midt paa taget (i tagvinkelen) er ljoren, som fra Sogn og
Søndfjord omtalt. For at stive huset løber der en svær tverbjelke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free