Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.KKSTLIVET.
455
disse græsarter er sjeldne i landet og mangler i Sogn. Andre
græsarter, fremdeles paa amtets sandstrande, er kveken (triticum
repens) og strandrug (elymiis arenarius•). Karakteristiske for denne
slags lokalitet er ogsaa endel sforrarter, som c ar ex arenaria og
carex ineurva, foruden mange andre planter, saaledes: en art
svine-melde (atriplex hastata), høymola (rwmex crispiis), tungras (polygonum
aviculare), strandkryp Cglaux maritima), strandarve (halianthus peploidesj,
begge de sidste er smaa urter med kjødfulde blade og smaa
blomster i bladhjørnerne, strandvindel (convolvulus sepium’), en slyngende
plante med ca. 5 cm. store, hvide, tragtformede kroner; endvidere
findes klengemauren (galium aparme), der er sterkt ru og fæster
sig fast ved berøring, og gulmauren (galium verum) samt den
krybende gaasemure (potentilla anserina) med de vakkert
sølvglind-sende, fine blade o. fl.
Helst paa tørre bakker vokser skrinneblomaiteme (arabis hirsuta
og thaliana) samt det lille græs airopsis præcox, som tilhører vestkysten.
Ovenfor er omtalt floraen i lavlandet i kystegnene. Paa
fjeldene i disse egne er vegetationen en anden. De atlantiske
planter er de raadende i lavlandet, men forsvinder mere og mere,
eftersom man kommer op paa fjeldene, hvor de arktiske planter
optager den meste plads. Kystfjeldenes flora er meget fattig og
triviel. I regelen træffes der kun de i landet mest almindelige
fjeldplanter, som: fjellbrom (polypodium rhæticum), kraakefot
(lyco-podium alpinum), en art frytle (luzula spicataj med hængende,
sortbrune, glindsende aks, fjellmo (salix herbaceaj, bjørnebrodd eller
fjellsaks (tofieldia borealis), fjellsyre (oxyria digyna), blaalyng
(phyl-lodoce cærulea), svarttop (bartsia alpina), rypebær (arctostaphylos alpina),
griplyng (azalea procumbens), bukkebruse (rhodiola rosea), flere
sildre-arter, nemlig stjernesildre (saxifraga stellaris), rødsildre (saxifraga
oppositifolia) og bergfrue (saxifraga cotyledon) samt gulsildren
(saxifraga aizoides); endvidere findes fjellmaristakk (alchemilla alpina)
o. fl. Paa et par undtagelser nær gaar disse fjeldplanter langt
ned i dalen, ofte lige til havets niveau, og træffes her i selskab
med de sædvanlige lavlandsplanter.
Endel planter synes at være tilfældig indførte i kystegnene,
som disse eksempler: Ved ruinerne af Benediktinerklostret paa
Seljeø vokser akkeleien (aquilegia vulgaris). Ved veikanter eller som
ugræs i akre vokser ogsaa flere planter, som svineblom (senecio
vulgaris), aker dylle (sonchus arvensis), et par tistels rter, aakertistel
(cirsium arvense) og horn tistel (cirsium lanceolatum), balderbraa
(matri-caria inodora), gul prestkrage (chrysanthemum segetum), nyseryllik eller
prestekrull (achillea ptarmica), adkerkaal (brassica campestris) o. m. fl.
Enkelte planter har sin nordgrændse i amtets kystegne, saaledes:
Scolopendrium officinale, hymenophyllum wilsonii, raueik
(quer-cus sessiliflora), geranium molle og festum silvatica.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
