Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
NORDRE BERGENHUS AMT.
Amtets kyststrækning har gode betingelser for en rig mosflora.
Særlig er her levermoserne (hepaticæ) vel repræsenterede, og neppe
noget andet sted i landet har en saa frodig og artsrig
levermosevegetation. De forekommer paa fugtige fjeldsider og i
skyggefulde urer. Arterne er væsentlig vestlige former, især saadanne,
som findes paa de britiske øer.
I havet udenfor amtets kyst er der rig flora af alger, hvis
større arter er vel kjendte af befolkningen under navnet tang og
tare. Fæstet til klipper og stene danner enkelte arter hele
undersjøiske skoge. Paa grundere vand, hvor bunden blottes, naar det
er fjære, vokser arter som blæretangen (fucus vesiculosusj og
grisetangen (.dscophyllum nodosumj. Den første af disse har i løvet
svømmeblærer, som bidrager til at holde den oppe i vandet.
Paa noget større dyb findes blandt andre de tre tarearter:
Startaren (laminaria hyperboreaj, smaataren (lammaria digitata),
bladtarm eller sukkertaren (laminaria saccharina), og butaren (alaria
esculenta). Det er store planter med brunlige, læderagtige blade,
der udgaar fra en kortere eller længere stamme. Under voldsom
sjø i stormende veir bliver de løsrevne fra klipperne, hvor de er
fæstede, og slyngede op paa land, ofte i store masser.
Samtlige disse arter kan anvendes som gjødning, flere
arter bruges desuden som kreaturfoder, og endelig indeholder
asken af enkelte ikke ringe mængder af jod.
Floraen i (le indre dele af amtet. Nogle af de planter,
som tilhører det atlantiske floraelement, vokser ogsaa inde ved
amtets fjorde. I sin almindelighed aftager dog antallet af de
karakteristiske kystplanter indover i fjordene, og de erstattes af
arter, som mangler i kystegnene. Ved Sognefjorden naar en del
kystplanter helt ind til Balestrand og Vik; de naar længere ind
paa nordsiden af fjorden end paa sydsiden. Østligere end til
Balestrand gaar kun følgende arter: Revbjølla (digitalis purpurea),
bustesev (juncus squarrosusj, det lille græs airopsis præcox, linnrøyr
(holcus mollis), bergtelg fpolysticum oreopteris), bjønnkamb (blechnum
spicant), vallsaks (nartliecium ossifragum) og en storr-art (carexpulicaris).
Revbjølla gaar ind til Vik paa sydsiden af fjorden, men
paa nordsiden vokser den helt ind til bunden af Fjærlandsfjorden
og i Henjumsdalen i Leikanger; paa det sidstnævnte sted er den
funden mere end mandshøi og med indtil 126 blomster. Hvor
den standser, møder den sin konkurrent torhjelmen (aconitum
sep-tentrionalej, med hvem den ikke pleier at forliges om pladsen.
I de inderste dele af Nordfjord, i Loen og i Stryn, vokser
imidlertid de to planter i selskab med hverandre.
Inde i fjordene vokser et par af de atlantiske planter, ikke
i de lavere egne, men i fjeldlierne; saaledes vokser bergtelg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
