Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.KKSTLIVET.
457
bjønnkamb og vallsaks i de subalpine lier i de inderste dele af
Sognefjorden.
Fjordene i Sønd- og Nordfjord gaar ikke saa langt ind i
landet som Sognefjorden, og derfor er der forholdsvis flere
kystplanter ved bunden af hine fjorde. I Indviken vokser f. eks.:
linnrøyr, triodia decumbens, carex binervis, storfrytlen (luzula maxima),
pors, hypochæris radicata, revbjølla, kusymra, poselyngen og hypericum
pulchrum. Endog saa langt inde som ved Strynsvatn er den for
kysten karakteristiske rams (allium ursinum) iagttaget.
Inde i fjordene er der ypperlige naturbetingelser for de
planter, hvis trivsel afhænger af en sterk, drivende sommervarme.
Neppe noget andet sted i vort land er der en saa yppig vegetation
af "kuldskjære» vækster som inde i fjordene i Bergens stift.
Om Sognefjorden skriver A. Blytt, at der mellem disse fjelde,
paa hvis høider en evig vinter troner, og kun et par mile fra
steder, hvor jøklerne ligesom i den arktiske zone næsten naar
helt ned til sjøen, dyrkes ferskener, aprikoser og vindruer, der
som espalier saagodtsom hver sommer modnes; valnødtræet, som
ogsaa modner sine frugter her, opnaar dimensioner, hvortil man
andensteds i de nordlige lande neppe kan opvise magen. Sogn
er en af de bedste egne for kjernefrugt i hele Norge; det
er ogsaa den eneste egn i landet, hvor moreltræet forekommer
vildtvoksende i betydelig mængde. Den vilde trævækst er, naar
den fredes, særdeles yppig, og enkelte træer i Sogn er viden
berømt for deres størrelse og skjønhed (Slindebirken, Alfsteigbirken,
Hallandseken, aspen ved Fimreite).
Det er særlig i stenurerne, at vegetationen er saa yppig;
men ogsaa paa andre steder, hvor fjeldsiderne ikke er altfor
steile, er der et frodigt planteliv. Og selv paa de steileste
klippevægge spirer der planteliv frem fra smaa afsatser og sprækker;
ja, endog høit over havets niveau, lige under de træløse
høifjelds-sletter, er der, særlig paa steder, hvor undergrunden stadig
vandes af snebækkene, en livegetation, som i frodighed søger
sin lige i landet.
Vildtvoksende træer og buske inde i amtets fjorde er: ek,
lind, ask, alm, birk (betula verrocosa og odorata), graaor, hassel,
rogn, rognasall (sorbus hybrida), apall, kros-sved (viburnum opulus),
hagtorn (cratægus), brakali (rharnnus frangula) og et par rose-arter
(rosa canina og villosa). Disse træer, hvoraf de fleste hører med
til de almindeligere af vore kuldskjære trævækster, har en jevn
udbredelse saavel i Sogn som i Sønd- og Nordfjord. Sjeldnere
er det vilde kirsebærtræ (prunus avium), sylvasall (sorbus aria),
kanelrosen (rosa ännamomea), mispel (cotoneaster vulgaris),
stikkelsbær, solbær, tyved (daphne mezereum) og berberis.
Større skoge danner kun furuen og birken (betula odorata).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
