Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆ KST KIV KT
459
Udenfor urerne er floraen i lavlandet i de indre fjordegne
ikke synderlig rig paa arter. I furuskogene træffes den samme
ensformige vegetation som ellers i landet, dog savnes enkelte i
Østlandets skoge almindelige planter eller er ialfald sjeldnere.
Saaledes mangler blaavisen (anemone hepaticaj, som tidlig paa
vaaren danner sit vakre blaa tæppe over bunden i østligere
beliggende skoge. I forbindelse hermed kan ogsaa nævnes, at
kvitveisen (anemone nemorosa) synes at være sjeldnere i de indre
egne af amtet end ude ved kysten. En art vintergrøn eller
vetter-grode (pyrola rotundifolia) sees meget sjelden, og en anden
vintergrøn, i almindelighed kaldet augneblom eller St. Olavs lysestage
(pyrola uniflora), er kun funden paa faa steder.
Indsjøerne har i de indre fjordegne en forholdsvis fattig
fanerogam vegetation. Dels kan dette have sin grund i sjøernes
steile bredder, og dels er det vel muligt, at vandets temperatur
ved den rigelige tilstrømning af snebække er noget lav.
En ganske interessant blanding af ferskvands- og
saltvands-planter findes udenfor mundingen af Gaula i Søndfjord. I brakvand
er her observeret: ferskvandsarter som: vasrylkeller tusindblad
(myrio-phyllum alterniflorum), sparganium-aiter, isoetes echinospora, vandstjerne
(callitriche), elatine hexandra, sylblad (subularia aquatica). buliarda
aquatica, limosella aquatica og surnpstraa (heleocharis acicularis), de
sidste 5 planter er saa smaa, at de ofte er vanskelige at faa
øie paa. Enkelte af disse sidstnævnte er meget sjeldne i amtet.
Nogle ugræsplanter og mere tilfældig indførte planter er:
vaid (isatis tinctoria), der foruden Lærdal i Sogn kun har et eneste
voksested her i landet.
Paa Lærdalsøren vokser endvidere en plante med gule
blomsterkurve, cotula cerenopifolia, der ikke er funden andensteds i
landet.
En ellers i det bergenske meget sjelden plante er klaaris
eller tamarisk (myricaria germanica), der vokser i stor mængde paa
grusede bredder ved Lærdalselven.
Ovenfor den region, hvori de kuldskjære løvtræer med de
øvrige boreale vækster trives bedst, kommer birkelierne med sit
karakteristiske planteselskab. Disse lier er paa sine steder i de
.indre fjordegne meget frodige i en betydelig høide over havet;
ja, selv lige under snebræerne kan man finde dem. Imellem
birken (betula odorata) træffes her mange vakre, statelige planter,
hvoraf flere naar mandshøide. De mest typiske er: turt
(mul-gedium alpinum), torhjelm (aconitum septentrionale), den store
hvid-blomstrede ranunculus aconitifolius, gjeitrams (epilobium angustifolium),
vendelrot eller baldrian (valeriana sambucifolia), mjødurt (spiræa
ulmaria), smalskyrpa eller kranskonval (convallaria verticillata), sløkje
(angelica silvestris), humleblomst (geutn rivale), en tistel med paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
