Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
NORDRE BERGENHUS AMT.
undersiden hvide blade, cirsium heterophyllum, et par arter svæve
(hieracium), gullris (solidago virgaurea), den røde fløielspung eller
pragtstjerne (melandrium silvestre) og geranium silvaticum, foruden
en del mindre arter, som den vakre skogmariauga eller
skovfor-glemmigei (myosotis silvatica), den vanillelugtende, kurvblomstrede
lauvtistel (saussurea alpina) og en art kattefod, simlekoll (gnaphalium
norvegicum). Flere græsarter bliver meget frodige i birkelierne og naar
ofte en forbausende størrelse, saaledes rørhvein (calamagrostis
phragmi-toides), miljegræs (milium effusum), sylvbunke (aira cæspitosa) og
smyle-hunke (aira flexuosa). Store bregnearter finder man ogsaa, hyppigst
skogburkne (asplenium filix femina) og ormetelg (polystichum filix mas).
Af sjeldne planter i birkelierne kan nævnes den vakre,
sydeuropæiske fjeldplante, hieracium aurantiacum, med de rødgule,
straalende blomsterkurve; den vokser et par steder i Sogn.
Et ca. 1 m. høit, vellugtende græs, cinna pendula, er fundet
i mørke, skyggefulde krat i Aardal sammen med miljegræs o. a.
Birkegrændsen kan for de inderste dele af amtet sættes til
i gjennemsnit 1000—1100 m. o. h. Ovenfor denne høide ligger
snaufjeldet, hvor de arktiske planter er næsten eneraadende.
Træerne her er kun en og anden forkrøblet udløber af birk og rogn,
af buskvækster trives især graavidjerne (salix glauca, lapponum og
lanata); sammen med disse vokser rape eller fjeldriset eller
dverg-birken (betula nana) og en form af eneren (juniperus communis 3 nana).
Graavidjerne gaar i Indre Sogn op til en høide af gjennemsnitlig
1300—1450 m. o. h., og op til samme høide naar eneren ogsaa. Nogle
faa fanerogame planter, som issoløien eller einsoløie (ranunculus
glacialisj og en anden liden soløie, ranunculus pygmæus, rødsildren,
(saxifraga oppositifolia), en liden hvidblom stret lyngart, androrneda
hypnoides, en art springklap (cardamine bettidifolia), samt et par
græs, aira alpina og poa laxa, gaar op til en høide af 1650 m.,
ja, endog over snegrændsen i noget over 2000 m. høide o. h. er der
paa Dyrehaugstinden i Fortun iagttaget blomsterplanter, men disse
har her delvis været sterile. Ovenfor vidjernes region bestaar
floraen væsentlig af laver, især arter af cetraria og cladonia. Laverne
vokser helt op til snegrændsen og ofte over denne og selv paa
de høieste tinder.
Floraen paa amtets fjelde er i det store og hele artsfattig. .
Paa de vestligere fjelde findes ikke stort andet end de
almindelige arktiske arter, der omtaltes som voksende paa kystfjeldene.
Længer mod øst optræder imidlertid flere arter. Saaledes findes
paa fjeldene i de indre dele af Søndfjord, Nordfjord og i Sogn
arter som tuesildre (saxifraga cæspitosa), snesildre (saxifraga nivalis),
androrneda hypnoides, cardamine bellidifolia, reinsoløien og ranunculus
pygmæus, fjeldskrinneblom (arabis alpina), erigeron alpinus, veronica
alpina, fjeldtjæreblom (viscaria alpina), den gulblomstrede fjeldviol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
