Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.KKSTLIVET.
177
(viola biflora), art’e-arterne, cerastium alpinum og trigynum, en del
storr-arter, poa laxa, en frytle (luzula arcuata) o. fl.
Endnu længere mod øst kommer hertil planter som: en art
myrklæg fpedicularis lapponica), veronica saxatilis, astragalus alpinus,
sildre-arterne, saxifraga cernua og rivularis, alsine biflora, flere storr
-arter (carices), og først helt inde i Jotunheimen findes de to
græsarter: vahlodea atropurpurea og poa flexuosa, samt erigeron
elongatus og uniflorus, pedicularis oederi. I nærheden af bræerne
vokser en liden storr-art, carex rufina.
Indimellem den trivielle fjeldflora er der imidlertid enkelte
mindre omraader, hvor en del sjeldnere arktiske planter
optræder selskabelig. Saadanne kolonier, hvor rein.srosa (dryas
octope-tala), turverkgras eller fjeld f’røstjerne (thalictrum alpinum), rynkevidjen
(salix reticulata og en art storr (carex rupestris) pleier at være de
mest karakteristiske arter, findes paa et par steder i Nordfjord;
men uden sammenligning rigest paa arter er dog Aurlandsfjeldene
i Sogn, hvor især Ravnanaasi udmærker sig. Dog kan selv dette
fjeld med hensyn til planterigdom ikke maale sig med Dovre
eller Reisen dalens fjelde.
Foruden de ovenfor nævnte fire arter: dryas, thalictrum
alpinum, salix reticulata og carex rupestris er der af sjeldnere arktiske
planter paa Aurlandsfjeldene: et i almindelighed kun omtrent 5
cm. høit græs, catabrosa algida, en siv-art med sortbrune blomster,
juncus castaneus, et par storr-arter, carex rariflora og ustulata,
sne-søte (gentiana nivalis), en aurikel med violette, vellugtende
blomster, primula scotica, en mure-art, potentilla nivea med lysegule
blomster; endvidere: arenaria ciliata, vahlbergella apetala og
oxy-tropis lapponica. t
Mellem Voss og Sogn vokser en sydeuropæisk fjeldplante, søte
eller søterot (gentiana purpurea). Denne plante har i tidligere tider
havt en større udbredelse, men paa grund af sine medicinske
egenskaber har den været efterstræbt og er nu af befolkningen paa
mange steder udryddet.
I de indre fjordegne har man ofte anledning til at iagttage
planter, som fra fjeldene er vandrede ned i lavlandet. Dette er
næsten altid tilfælde ved jøklerne. Paa morænerne foran disse
vil man endog, hvor bræerne gaar langt ned i dalen, kunne
finde arktiske planter. Foran Supphellebræen, i en høide af blot
30 m. o. h., vokser saaledes: sibbaldia procumbens, salix herhacea,
phleum alpinum, silene acaulis, cerastium trigynum, epilobium alpinum,
veronica alpina, saxifraga cæspitosa og aizoides, bartsia alpina o. m. fl.
Ogsaa nedenfor steile fjeldsider i de trange dale er
lavlands vegetationen ofte sterkt opblandet med fjeldplanter. Saavel
stride bække som ras af stene og bevokset grund fra de øvre
egne er vistnok vel skikkede til at transportere frø ned i dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
