Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
463
op til 1 255 m. over havet, og rognen naar omtrent samme
høide. I Legdene i Jorddalen naar de op til ca. 1130 m. over
havet og i Fagersletnipa i Vadeim 910 m.
Den egentlige birkegrændse ligger i Fleskedalen i Aardal paa
1015 m. over havet og i Fardalen i Aardal paa 967 m., paa
Ringsfjeldene i Fortun paa 1 039 m. ’
I Aurland ligger birkegrændsen i Gammedalen paa ca. 1 140
m. og paa Ljaasæte paa Ravnanaase omtrent 1 130 m.
I Jostedalen ligger grændsen paa Merkisgjelet ovenfor
Faa-berg i 1157 meters høide og i Vetlestøldalen i 874 meters høide.
I Fjærland er grændsen for birken i Steindalen ovenfor
Horpedalen 873 m. og i Vetlefjorden i Fjærland 740 m. I Vik er
birkegrændsen ved Storaskaret omtrent 925 m. over havet og ved
Ramleren i Vik 760 m.
Ved Fondestøl ved Ortnevik er høi den over havet 586 m ,
paa Fagersletnipa ved Vaheim 759 m., paa Laviksaata ved
Værholmen 513 m. og paa Espelands fjell i Hyllestad 385 m.
Grændsen for graaor i Engedalen i Gaupne er 814 m., og
grændsen for aspen er i Skogadalen i Aardal 1114 m.
Grændsen for de større vidjer ligger imellem 1 440 m. og
1 120 m. og undertiden lidt lavere.
Eneren gaar i Aardal op til 1450 m.
De øverste fanerogame planter naar, som ovenfor berørt,
paa Dyrhaugstinden op over 2000 m., saaledes issoløien og
fjeldbunken. Endnu nær toppen er der en temmelig rig lav-vegetation.
Granen har en yderst mærkværdig udbredelse i Norge, idet
der er store strækninger af Vestlandet, til hvilken den endnu
ikke har fundet veien. Om dens udbredelse i amtet har
forstmester Gløersen oplyst følgende:
«Fra Hæstad og Buvik i Romsdals amt (62° 44’ n. b., 5° 20’
ø. 1.) indtræder der sydover et mellemrum paa omtrent l1/*
breddegrad eller 150 kilometer i ret linje, hvor ingen
vildtvoksende gran findes. Søndmøres samt Sønd- og Nordfjords
fogderier er grantomme, ligesaa de vestligste to tredjedele af Sogns
fogderis hele længde.
Men ved Sognefjordens indre forgreninger optræder granen
atter. Det er ganske usandsynligt, at de sognske granfelter
nogensinde har staaet i forbindelse med de romsdalske. Det
grantomme mellemrum er alt for stort, og paa nordvestsiden af
Indre Sogn danner det europæiske fastlands største snefonn, den
90 km. lange Jostedalsbræ, en vældig skranke.»
«Der forekommer gran i 7 af de 8 inderste præstegjeld i
Sogn, nemlig med undtagelse af Jostedalen, men overalt
sparsomt. De nordligste graner staar nær Jostedalens sydgrændse,
i Gaupne anneks til Lyster, ved Lærdalselven paa 61° 28’ n. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
