Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
NORDRE BERGENHUS AMT.
og 4 53’ ø. 1. Et par smaa granfelter, «Grandotten» og « Granteigen»,
findes i samme sogn paa gaardene Røneids og Valhagens grund.
1 Lysters statsalmenning, i Solvorn anneks til Hafslo, findes
det næste felt høit tilfjelds, netop i randen af furuskogens øvre
grændse. Der forekommer nogle hundrede graner i blanding med
* birk, rogn og silje paa en flade af omtrent 4 hektarer. I
Sogndal præstegjelds anneks, Kaupanger, Andes kun 3 graner, alle i
sæterregionen; i Aardal præstegjeld derimod flere, nemlig 30—40
i Indre Ofredals skog og et halvt snes i Uttladalen og dens
bi-dale Kolde- og Fleskedalen langt inde mellem fjeldene, indtil en
høide af antagelig omkring 850 m. over havet.»
«I Lærdal præstegjelds hovedsogn findes kun en eneste
vildtvoksende gran paa gaarden Seltun, men flere i annekset
Borgund, nemlig paa gaarden Kirkevold 13, paa Neset 3 og paa
Maristuen 3. Den øverst voksende af disse staar omtrent 3027 fod
(950 m.) over havet og er Bergens stifts østligste gran (5° 43’
30" ø. 1.); men ganske tæt østenfor stiftsgrændsen, ikke langt
ovenfor øvre Smeddalsvatns østende, findes atter en liden gran
i Grønnelien omtrent 3060 fod (960 m.) over havet, og næsten ved
selve vandskjellet mellem Lærdals- og Beinaelven, paa en høide
af 3180 fod (998 m.) over havet, vokser 5 graner i en klynge; lidt
nærmere Nystuhusene og i omtrentlig høide med disse, 3161 fod
(992 m.) over havet, staar atter en liden, men frisk gran. Man
ser, at der endnu paa fjeldovergangens øverste trin vokser gran,
mens furuen forlængst er forsvunden. Fra Nystuen paa Filefjeld
til nærmeste større granskog i Valdres (Øieskogen), hvoraf staten
for sin del eier over 100 hektarer, er der kun 15—16 kilometers
veilængde, med enkelt- eller klyngevis staaende graner, hist og
her omtrent den hele vei nedover fra de bekjendte bakker
«Brækkene» ikke langt fra Nystuen. I intet andet over
Langfjeldene førende skar findes spor efter en tidligere granvækst paa
eller ved selve pashøiden, men først 150—300 meter under denne.
Nystudalen er ogsaa det ulige laveste og sandsynligvis tillige det
eneste skar i Langfjeldene, hvorigjennem granen er indvandret til
Bergens stift fra Østlandet.»
«De to sidste præstegjeld i Sogn, hvor granen forekommer
vildtvoksende, er Aurland og Leikanger. I førstnævnte findes kun
en eneste gjenstaaende, nemlig i Aurlands statsalmenning, men
i Leikangers anneks Fresvik mange flere. Det hærværende
granfelt rivaliserer med Lysteralmenningens om at være det største i
Sogn og er tillige mærkeligt som det vestligste (4° 36’ ø. 1.) i
denne fjordtrakt.»
«Uagtet granen, selv paa sine høiest beliggende voksesteder
i Sogn, synes at bære spiredygtigt frø, foregaar dens formering
her ikke sjelden ved aflæggere.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
